Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 8. april 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPTLAU
Sags nr.: 1501827
Dok nr.: 1679165
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 16. marts 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 722 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 722:
’’Ministeren bedes kommentere henvendelsen, som er en historie fra det virke-
lige liv, der er delt på Facebook. Ministeren bedes redegøre for, om ministeren
finder behandlingen rimelig, samt hvilke initiativer ministeren agter at tage, jf.
SUU alm. del – bilag 970?”
Svar:
Regionerne har det endelige ansvar for, at borgere får den nødvendige hjælp
og behandling efter sundhedsloven. Jeg kan derfor ikke forholde mig til den
konkrete sag, som er beskrevet i bilag 970.
For så vidt angår hjælp i hjemmet til borgere med kronisk respirationsinsuffici-
ens, som både modtager hjælp til respirationsbehandling efter sundhedslo-
vens § 79 og hjælp efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96, har Folketinget i
december 2014 vedtaget lov nr. 1537 af 27. december 2014 om ændring af
sundhedsloven (Hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsuffi-
ciens). Reglerne blev vedtaget bl.a. med det formål at sikre, at borgeren får
størst mulig indflydelse på eget liv og samtidig får behandling af høj kvalitet.
Det fremgår af lovens § 205 d, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i
regionen skal indgå aftale om tilrettelæggelse af hjælperordninger i hjemmet til
personer, som både har respirationshjælpere efter § 79, stk. 1 i sundhedslo-
ven og hjælpere efter §§ 83, 85, 95 eller 96 i serviceloven. Aftalerne mellem
regionsråd og kommunalbestyrelser skal træde i kraft den 1. juli 2015.
Det er således min forventning, at aftalerne mellem regionsråd og kommunal-
bestyrelser kan være med til at sikre et godt grundlag for tilrettelæggelse af
fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Tove Laursen