Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed:
Sagsbeh.:
Sags nr.:
Dok. Nr.:
Dato:
Sundhedsøkonomi
SUMJABN
1406888
1660569
06. marts 2015
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Samrådstale vedr. SUU alm. del samrådsspørgsmål V
(ambulant psykiatri)
---oOo---
Tak for invitationen. Og tak for ordet.
Psykiatrien er højt prioriteret af regeringen. Danskere, der
rammes af en psykisk lidelse, skal tilbydes en god, effektiv og
hurtig udredning og behandling.
Regeringen har lige fra starten arbejdet for at ligestille
psykiatrien med somatikken. Vi har givet mennesker med
psykiske lidelser de samme patientrettigheder, som mennesker
med fysiske sygdomme.
Regeringen har siden, vi tiltrådte særskilt prioriteret midler til
psykiatrien i økonomiaftalen for 2013, med finanslovaftalen for
2014 og i alle satspuljeaftaler.
---oOo---
Hvordan bruger vi så de penge? Hvordan styrer vi, hvad der sker
i psykiatrien?
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513998_0002.png
Side 2
Hvis vi starter med den statslige økonomiske styring af
psykiatrien, så kan den bedst betegnes som rammestyring. Over
90 pct. af midlerne er ikke afhængige af den leverede aktivitet.
De sidste 10 pct. af finansieringen kommer via den kommunale
medfinansiering. Den kommunale medfinansiering dækker hele
det regionale sundhedsområde, og altså også psykiatrien. At
andelen kun udgør 10 pct. af finansieringen giver et meget
begrænset incitament til aktivitet og dermed
ydelsesregistrering.
Der er til disse 10 pct. hverken et produktivitets- eller
meraktivitetskrav. For at få del i midlerne skal regionerne blot
levere den samme aktivitet som i tidligere år. Eventuel mindre
aktivitet vil derfor koste 10 pct. af finansieringen.
I somatikken er styring en helt anden, hvor der bl.a. er tilknyttet
et statsligt produktivitets- og meraktivitetskrav. Den samlede
marginale finansiering udgør her 40 pct. af de marginale udgifter
i somatikken. Det vil sige, hvis aktivitetsmålet ikke realiseres, så
reduceres regionernes finansiering med 40 pct..
Satspuljemidler finansierer også en række initiativer i
psykiatrien. I forbindelse med initiativerne er der ofte opstillet
målsætninger, som skal sikre, at initiativet opfylder
satspuljeparternes formål.
Til trods for forskellig styring mellem psykiatri og somatik vil der
- som følge af regeringens fokus på lighed i sundhed - fra 1.
september 2015 være de samme krav til udredningsret og
udvidet frit sygehusvalg for psykiatri og somatik.
Det er derfor afgørende, at vi også følger psykiatrien tæt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513998_0003.png
Side 3
---oOo---
For psykiatrien er der – på samme måde som for somatikken -
opstillet nationale krav for indberetning til
Landspatientregisteret. Det vil sige, der for alle regioner skal
indberettes en række oplysninger om patientens kontakt med
sygehuset.
Og lad mig med det samme understrege, at psykiatri-
registreringerne i Landspatientregisteret fra statslig side ikke
kobles til økonomi. Som nævnt er hovedparten af midlerne til
psykiatrien ikke afhængig af aktiviteten.
Registreringerne til Landspatientregisteret kan eksempelvis
være:
Hvor og hvornår patienten er blevet indlagt.
Hvilke undersøgelser eller behandlinger der er udført
(ambulant eller stationær).
Hvilken diagnose patienten har.
I samrådsspørgsmålet er begrebet ’ydelser uden besøg’ centralt.
Det kan fx være situationer, hvor patienten ikke personligt er til
stede. Eksempelvis ved en samtale med forældre eller
pårørende. Det kan være en telefonkonsultation. Eller det kan
være kontakt med en anden myndighed.
At der fra statslig side er krav til ydelsesregistrering, forhindrer
ikke regioner eller sygehuse i at registrere flere oplysninger i de
lokale registreringssystemer. Det er op til den enkelte region at
vurdere, hvorvidt regionen har behov for flere oplysninger.
Det der indberettes til Landspatientregisteret spiller en rolle i
arbejdet med kvalitetsudvikling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 4
For at forbedre kvaliteten er det en forudsætning, at vi har
kendskab til, hvad - og hvor meget - der foregår i behandlingen.
På den baggrund får vi fx viden om effekten af en behandling.
Det kræver også, at sundhedspersonalet bruger tid på
registreringer, men selvfølgelig kun de nødvendige. Det kan for
den enkelte sundhedsperson virke tidskrævende, men formålet
er at sikre bedre behandling for borgerne.
Med andre ord er det kvaliteten af behandlingen, som er det
afgørende. Psykiatriske patienter skal vide, at de får den bedste
behandling, uanset om det er i Aalborg eller Aabenraa, de bliver
behandlet.
Bent Hansen og Carl Holst skriver i en kronik i Kristeligt Dagblad
fra den 6. januar i år: (og jeg citerer)
”(Det
betyder også, at vi) skal måle på – og lade os måle på –
det, der gavner patienten. Målinger kræver registreringer, og
selvom registreringer kan være ugleset, skal vi hele tiden holde
os hensigten for øje: bedre behandling til borgerene.”
(Citat
slut.)
… Bedre behandling til borgerene. Jeg er enig. Det er jo hele
formålet. Og regionerne har allerede gjort et stort stykke
arbejde for de psykiatriske patienter.
---oOo---
For at opsummere; staten har ikke krav til aktivitet eller andre
styringsværktøjer. Det er den enkelte region, som selv vælger,
hvordan psykiatrien bliver styret. Derfor varierer det også
mellem regionerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 5
Men fælles for regionerne, så har de alle taget initiativ til en ny
styring af- og kulturændring i psykiatrien.
I Region Sjælland betyder det fx et stort fokus på ændringer i
arbejdsgangene ved hjælp af fx LEAN ud i forbedrede
arbejdsgange mv.
Region Sjælland har på den baggrund opnået forbedringer i de
gennemsnitlige ventetider og øget kapacitetsudnyttelsen
samtidig med, at personalets sygefravær fortsat er lavt og
patienttilfredsheden er steget.
Jeg har selv haft lejlighed til at tale med Region Nordjylland om
deres arbejde med styring af psykiatrien. Region Nordjylland har
fra november 2013 til november 2014 reduceret ventetiden til
behandling i børne- og ungepsykiatrien fra 88 dage til 22 dage.
Regionen fortalte, at deres primære tiltag er en kulturændring.
De italesætter, at det er vigtigt at få patienterne ind og få
behandlingen påbegyndt.
Fx stiller de krav om, at hver psykiater dagligt skal have 4
ambulante besøg.
Ledelsen følger 8 centrale indikatorer tæt, herunder bl.a.
indlæggelser, ambulante besøg samt ydelser uden besøg.
Dermed ikke sagt, at fokus kun skal være på patientkontakter.
Tværtimod skal fokus være på, at patienterne ikke bare står på
venteliste og venter på behandling.
---oOo---
Generelt er der god grund til at være tilfreds med resultaterne i
den regionale psykiatri. Ventetiderne er faldet markant:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 6
I august 2012 var ventetiden i gennemsnit 51 dage for
børne- og ungdomspsykiatrien. De seneste tal (november
2014) viser en ventetid på 20 dage. Altså langt mere end
en halvering.
For voksenpsykiatrien var ventetiden i august 2012 45
dage. I november 2014 var den 27 dage.
De kraftige reduktioner er sket på lidt mere end to år.
Regionerne, herunder personalet, fortjener stor ros for den
indsats.
De korte ventetider er en kvalitet i sig selv for patienterne.
Samtidig skaber en hurtig indsats bedre forudsætninger for, at
symptomer ikke forværres. At den belastning familier kan
opleve - som følge af psykisk sygdom - ikke bliver langvarig på
grund af ventetid. At patienter kan bevare tilknytningen til
arbejdsmarked eller uddannelse.
Kort sagt kan vi med de kortere ventetider til behandling i
højere grad fastholde psykiatriske patienter så tæt på den
hverdag, som de gerne hurtigst muligt skal tilbage til på fuld tid.
Om det så er leg, skole eller arbejde.
Ventetiden er faldet, fordi aktiviteten i psykiatrien er steget. Via
blandt andet ændringer af arbejdsgange, introduktion af
pakkeforløb og lignende er mange flere kommet til dagligt i
særligt den ambulante psykiatri.
Det har krævet dygtig ledelse, et fantastisk engageret personale
og kulturændringer.
---oOo---
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 7
For at svare på samrådsspørgsmålet, har ministeriet også været i
dialog med Danske Regioner. Danske Regioner skriver i deres
bidrag bl.a.: (og jeg citerer):
”Danske
Regioner anerkender, at der er tale om en stor
omstilling af psykiatrien og den måde, dens medarbejdere
arbejder på. Men omstillingen er nødvendig, og de nye
patientrettigheder for mennesker med psykisk sygdom er kun
reelle, såfremt regionerne også kan leve op til dem. Derfor er
ligestilling af psykiatri og somatik ikke kun et spørgsmål om
patientrettigheder og penge. Det handler også om måden, man
styrer og tilrettelægger indsatsen ude på de enkelte
hospitalsafdelinger.”
(Citat slut.)
Jeg er enig i, at ligestilling ikke kun handler om rettigheder. Det
handler også om, den måde vi styrer sundhedsvæsenet på, så
ligestilling både bliver en rettighed og en realitet.
Det stiller krav til sammenhængende patientforløb og patient-
flow i psykiatrien. Derfor har regionerne i fællesskab udarbejdet
og indført pakkeforløb. I pakkeforløbene indgår fx
pårørendesamtaler eller tid til koordination af indsatsen.
I LPR registreres både ’ydelser med besøg’ og ’ydelser uden
besøg.’ Danske Regioner har i deres bidrag forklaret, at:
”Ydelser
uden besøg prioriteres i alle regioner og indgår i
beregningen af de aktivitetsbaserede dele af
psykiatribudgetterne.”
Jeg nævnte tidligere, at staten rammestyrer psykiatrien. Men
regionerne har i varierende omfang lavet en vis aktivitetsstyring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 8
i psykiatrien. Regionerne bestemmer selv, om de kobler
aktiviteten til økonomien.
Danske Regioner anfører, at den aktivitetsbaserede styring og
afregning kun vedrører en mindre del af de samlede
psykiatribudgetter.
Ligeledes anfører Danske Regioner, at ydelser uden besøg udgør
mellem 20 og 30 procent af den samlede ambulante aktivitet, og
andelen er uændret i de senere år.
Ydelsesregistreringerne er blevet udpeget som årsag til at nogle
patienter i psykiatrien bliver afsluttet. Jeg vil gerne slå fast, at al
behandling i psykiatrien skal bero på et lægefagligt skøn i den
konkrete situation. Det gælder naturligvis også i forhold til
påbegyndelse og afslutning af den psykiatriske behandling.
Jeg kender af gode grunde ikke til alle patientforløb. Men hvis
det skulle være sket, at en patient er blevet afsluttet som følge
af ydelsesregistrering, så er det slet ikke det, der er meningen.
Afslutning af patienter skal ske på baggrund af en konkret
lægefaglig vurdering.
Danske Regioner har oplyst, at dette også er proceduren i
psykiatrien. Altså, afslutning sker altid på baggrund af en
konkret lægefaglig vurdering.
Danske Regioner oplyser også, at afslutning til egen læge/PPR
altid sker med oplysning om, at patienten kan genhenvises.
---oOo---
Regionerne har altså taget en række tiltag for at styre
psykiatrien. Men fra centralt hold har der også været
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 9
tilskyndelser til, at regionerne prioriterer psykiatrien – og styrer
den.
Regeringen har indført udredningsretten, som senere i år bliver
fuldt indfaset. Det betyder, at psykiatriske patienter har samme
rettigheder som somatiske patienter. Det er historisk.
Derudover har regeringen i opfølgningen på Finanslovaftalen for
2014 nedsat en task force på psykiatriområdet, som skal følge
og fremme udviklingen på psykiatriområdet. Særligt i forhold til
nedbringelse og forebyggelse af tvang. Men også i forhold til
regeringens handlingsplan, vores fælles satspuljeaftale på 2,2
mia. kr. og i forhold til løsning af identificerede udfordringer i
psykiatrien.
Task forcen giver regionerne en unik mulighed for at videndele,
inspirere og sprede bedste praksis til hinanden. Samtidigt kan
Sundhedsstyrelsen komme med sundhedsfaglige input til
regionernes arbejde.
Det er af stor betydning for mig, at task forcen indgår i
opfølgningen på regionernes anvendelse af satspuljemidlerne,
herunder:
højere kvalitet for patienterne
et mere sikkert arbejdsmiljø for medarbejderne
bedre inddragelse af patienter og pårørende
mere effektive arbejdsgange og klog anvendelse af
ressourcerne i psykiatrien
Task forcen kan og skal understøtte dialogen og bidrage til at
sprede de gode erfaringer.
---oOo---
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 10
Men der er stadig udfordringer i psykiatrien, som vi skal have
løst.
Regeringen har lagt skinnerne mod formel lighed mellem
somatik og psykiatri. Opgaven er derfor klar:
Næste stop er en opfølgning på at sikre en endnu bedre
sammenhæng mellem kvalitet, aktivitet og økonomi, så
psykiatriske patienter også oplever en reel ligestilling.
Det kræver viden om, hvad der foregår i psykiatrien for at kunne
levere det. Dermed kommer vi heller ikke uden om
ydelsesregistrering.
Men ikke ydelsesregistrering for registreringens skyld. Nej.
Ydelsesregistrering for patientens skyld. Jo større viden vi har
om aktiviteten på området, jo bedre kan vi vurdere, hvilke tiltag
der har positiv effekt.
Psykiatrien skal nærme sig somatikken i højere grad, i forhold til
den viden vi har om aktiviteten på området.
Jeg bilder mig ikke ind, at det bare sker ved en snup-tag-løsning.
Der er brug for et sejt træk, hvor alle bidrager.
Jeg glæder mig derfor også over, at Danske Regioner i deres
kronik har tilkendegivet, at de glæder sig til at udvikle
psykiatrien yderligere i en fortsat dialog med lands- og
lokalpolitikere.
Tak for ordet.