SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 716: Spm. om, hvor mange kommuner der evaluerer på effekten af de forskellige forebyggelsesindsatser indenfor KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress), til ministeren for sundhed og forebyggelse

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 29. april 2015

Enhed: Primær Sundhed

Sagsbeh.: SUMKGE

Sags nr.: 1501717

Dok nr.: 1688970

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 12. marts 2015 stillet

følgende spørgsmål nr. 716 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-

gelse, som hermed endeligt besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Sophie Løhde (V).

Spørgsmål nr. 716:

’’Ministeren bedes oplyse, hvor mange kommuner der evaluerer på effekten af

de forskellige forebyggelsesindsatser indenfor KRAMS (Kost, Rygning, Alko-

hol, Motion, Stress)?”

Svar:

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet følgende bidrag fra Sundhedsstyrel-

sen:

”Sundhedsstyrelsen har indhentet bidrag til besvarelsen fra KL og Center for

Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Uni-

versitet.

Effektmåling af forebyggende indsatser indenfor kost, rygning, alkohol, motion

og stress er nyttige, og i princippet er det relevant at måle på alle indsatser,

hvor evidensen er mindre stærk.

Sundhedsstyrelsen finder det væsentligt at bemærke, at det er meget vanske-

ligt og ressourcekrævende at måle og dokumentere sundhedseffekt af fore-

byggende indsatser. I praksis vil det derfor for enkeltkommuner på grund af

deres størrelse, ressourcer og kompetencer være både vanskeligt og uhen-

sigtsmæssigt at lave egentlige effektmålinger på områder, hvor evidensen ikke

foreligger. Sådanne målinger er en opgave for forskningsinstitutioner, som har

kompetencer til at sikre resultaternes holdbarhed.

Hvad angår områder og indsatser med allerede eksisterende evidens for ef-

fekt, som fx rygestopkurser, er der stor sandsynlighed for, at man opnår den

ønskede sundhedseffekt, hvis man implementerer indsatsen som foreskrevet.

Sundhedsstyrelsen vurderer derfor, at kommunerne udelukkende bør monito-

rere implementeringen, gennemførelsen og kvaliteten af sådanne indsatser.

Vedr. rygestopkurser oplyser KL da også, at 92 kommuner eksempelvis an-

vender Rygestopbasen til en sådan kvalitetssikring. Rygestopbasen har fem

indikatorer og for hver indikator, er der opstillet et kvalitetsmål, således at man

i dag kan måle forbedringer eller forværringer i kvaliteten af behandlingen. Må-

let er, at alle rygestoptilbud skal leve op til kvalitetsmålene.

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 716: Spm. om, hvor mange kommuner der evaluerer på effekten af de forskellige forebyggelsesindsatser indenfor KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress), til ministeren for sundhed og forebyggelse

Side 2

Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed, Syd-

dansk Universitet, gennemfører effektevalueringer af kommunale forebyggel-

sesindsatser inden for områderne kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet og triv-

sel. I den forbindelse oplyser centeret, at de samarbejder med cirka halvdelen

af landets kommuner om specifikke projekter. Centret har en stor andel af pro-

jekter, der foregår i skoleregi (fx forebyggelse af rygning blandt skolebørn,

fremme af skoleelevers indtag af frugt og grønt, fysisk aktivitet blandt skole-

elever), men der er også tale om projekter rettet mod unge og voksne. Derud-

over foregår der forskningsbaserede effektevalueringer af forebyggelsesind-

satser i et mindre antal kommuner, som centret ikke selv samarbejder med.

KL oplyser, at Center for Forebyggelse i Praksis vurderer, at de fleste kommu-

ner evaluerer virkningen på kort sigt af forebyggende indsatser indenfor områ-

derne kost, rygning, alkohol, motion og stress. Det gælder fx målopfyldel-

sesindikatorer i forhold til ændringer i målgruppens viden, holdninger og risi-

koadfærd samt proces- og kvalitetsindikatorer i forhold til gennemførelse og

implementering af indsatsen, fx hvor mange i målgruppen, der har kendskab til

indsatsen, hvor mange der deltog mv. I forhold til evaluering af de forebyggen-

des indsatsers virkning på lang sigt, sundhedseffekten, anvender kommunerne

blandt andet de nationale sundhedsprofiler til at give en pejling af dette.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens besvarelse.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Kåre Geil