Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1516358_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 8. april 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMCVA
Sags nr.: 1501779
Dok nr.: 1671306
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 12. marts 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 708 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde (V).
Spørgsmål nr. 708:
’’Af monitoreringen af udredningsretten i det somatiske sygehusvæsen 2.-3.
kvt. 2014 fremgår det, at op mod halvdelen af patienterne har modtaget en ud-
redningsplan. Udredningsplaner er dog kun tiltænkt patienter, der ikke kunne
udredes inden for 30 dage, fordi det ikke var "fagligt muligt". Mener ministeren,
at det er sandsynligt, at op mod 50 pct. af de patienter, der skal udredes, har
en så kompleks sygehistorie, at det ikke er fagligt muligt at udrede på 30 da-
ge? Og hvis ja, vil ministeren så gøre noget aktivt for denne gruppe komplekse
patienter for, at de sikres en hurtig udredning - selvom de nu ikke er dækket af
en garanti? Hvis nej, hvad vil ministeren så gøre for, at regionerne ikke omgår
garantien ved blot at angive, at patienterne er for komplekse? ”
Svar:
Udredningsretten indebærer, at patienten skal have et tilbud om at blive udredt
inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Det sikrer fremdrift i patientforlø-
bet, fordi det ikke er den enkelte undersøgelse i forløbet, men derimod klarhed
omkring den endelige diagnose, som er omdrejningspunktet for rettigheden.
Som jeg gjorde rede for i forbindelse med samrådet den 27. januar 2015, om-
fatter den andel af patienterne, der
ikke
udredes inden for 30 dage, følgende
tre grupper:
1) Patienter, der vælger et tilbud om udredning vel vidende, at udred-
ningstiden er længere end 30 dage, fx fordi de ønsker at blive udredt
på et bestemt sygehus.
2) Patienter, hvor det ikke er fagligt muligt at udrede inden for 30 dage
3) Patienter, der venter længere end 30 dage – om som i strid med lov-
givningen ikke har fået et tilbud om hurtig udredning.
Hvis patienten ikke kan udredes inden for 30 dage, skal patienten inden for
samme frist have en plan for det videre udredningsforløb, jf. sundhedslovens
§ 82 b, stk. 2. Det følger endvidere af vejledning nr. 10351 af 19. december
2014, at retten til at få en udredningsplan gælder for alle patienter, som er
henvist til sygehusafdelinger uanset årsagen til, at udredningen ikke er sket
inden for 30 dage. Måtte der således opstå en situation, hvor en patient som
led i udredningstilbuddet har afslået undersøgelse på andre sygehuse, har pa-
tienten ret til en plan for det videre udredningsforløb.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Jeg er derfor heller ikke enig i spørgerens forudsætning om, at en udleveret
plan er ensbetydende med, at halvdelen af de henviste patienter har en så
kompleks sygehistorie, at det ikke er muligt at udrede dem inden for 30 dage.
Ikke desto mindre vil jeg gerne understrege, at det er væsentligt for mig som
sundhedsminister, at patienterne tilbydes og – såfremt de ikke bevidst fravæl-
ger den – også gør brug af retten til hurtig udredning.
Det er regionerne, som er ansvarlige for driften af sygehusvæsenet og derfor
også deres opgave at sikre, at udredningsretten overholdes. Herunder følger
også ansvaret for at tilpasse og udnytte egen kapacitet og udligne patient-
strømmene ved at inddrage hinandens og private aktørers kapacitet på områ-
det.
Jeg kan endelig oplyse, at mit ministerium og Danske Regioner har påbegyndt
en evaluering af udredningsretten, som bl.a. vil søge at belyse omfanget af og
årsagerne til, at nogle patienter selv vælger at vente længere end 30 dage på
at blive udredt.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Carlo V. Andersen