Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 9. april 2015
”Vil ministeren redegøre for status på kommunernes indberetninger om dødfald i
forbindelse med bæltefikseringer?”
Jeg vil starte med at præcisere, at reglerne om magtanvendelse overfor voksne i
servicelovens §§ 124 -129 ikke giver mulighed for at fiksere. Fiksering kan der-
for ikke lovligt finde sted inden for det sociale område. Fiksering anvendes på
psykiatriområdet i henhold til psykiatriloven. Beskyttelsesmidler, i form af bløde
stofseler, der bruges for at hindre fald, jf. servicelovens § 128, har et andet for-
mål end fiksering, og er derfor ikke omfattet af fikseringsbegrebet, uanset at
beskyttelsesmidler i form af bløde stofseler indebærer fastspænding.
Der udarbejdes ikke nationale statistikker om kommunernes anvendelse af fast-
spænding med stofseler. Der foreligger heller ikke en opgørelse over antallet af
dødsfald i forbindelse med anvendelse af stofseler, som er sket i led i udførelsen
af opgaver efter serviceloven.
Anvendelse af fastspænding med stofsele skal registreres og indberettes til den
kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet samt til
den kommunalbestyrelse, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.
Jeg har bedt Ankestyrelsen iværksætte en undersøgelse om kommunernes hånd-
tering af reglerne om magtanvendelse i forhold til borgere med demens. Under-
søgelsen vil blandt andet belyse antallet af afgørelser, kommunerne træffer om
anvendelse af stofseler overfor borgere med demens. Opgørelsen vil blive fore-
taget på baggrund af kommunernes egne registreringer. Undersøgelsen vil ikke
Side
af