SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 704: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/3-15 fra HandicapBarn.dk om journalindsigt hos børn for forældre som har forældremyndigheden, jf. SUU alm. del – bilag 620, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 30. marts 2015

Enhed: Sundhedsjura og læ-

gemiddelpolitik

Sagsbeh.: DEPFRE

Sags nr.: 1501647

Dok nr.: 1677001

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 12. marts 2015

stillet følgende spørgsmål nr. 704 (Alm. del) til ministeren for sundhed og

forebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 704:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen af 5. marts 2015 fra Handicap-

Barn.dk om journalindsigt hos børn for forældre som har forældremyndig-

heden, jf. SUU alm. del

–

bilag 620.”

Svar:

Henvendelsen handler om forældremyndighedsindehaverens mulighed for

at se deres børns oplysninger i den elektroniske patientjournal på sund-

hed.dk.

Jeg kan bekræfte, at dette ikke er muligt på nuværende tidspunkt.

Årsagen er de gældende regler i sundhedslovens kapitel 8, der regulerer

patienters aktindsigt (egenacces) i patientjournaler.

Ifølge sundhedslovens § 37, stk. 1, har patienter ret til aktindsigt i patient-

journaler og til på en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplys-

ninger der behandles i journalen, formålet hermed, modtagere af oplysnin-

gerne og tilgængelig information om, hvorfra oplysningerne stammer.

Forældremyndighedsindehaveren har efter sundhedslovens § 14 ret til akt-

indsigt i barnets patientjournal for at varetage barnets interesser. Denne ret

kan efter § 37, stk. 2, begrænses, i det omfang forældremyndighedsinde-

haverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at

burde vige for afgørende hensyn til barnet.

Reglerne forudsætter således, at der foretages en afvejning af forældre-

myndighedsindehaveren interesse i at blive gjort bekendt med oplysnin-

gerne overfor hensynet til barnets interesse i fortrolighed, herunder også

en afvejning af, hvilke oplysninger, der konkret skal gives indsigt i eller

undlades.

Denne afvejning foretages i dag på sygehusene og hos de praktiserende

læger af sundhedspersoner.

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 704: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/3-15 fra HandicapBarn.dk om journalindsigt hos børn for forældre som har forældremyndigheden, jf. SUU alm. del – bilag 620, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Side 2

Det er imidlertid ikke på nuværende tidspunkt teknisk muligt automatisk at

foretage denne afvejning og screening af oplysninger ved elektronisk op-

slag i journalen.

På nuværende tidspunkt må forældre således rette henvendelse til lægen

og via de almindelige regler om aktindsigt få udleveret de nødvendige op-

lysninger.

Det er en problemstilling, jeg som sundhedsminister har fokus på, for det er

min opfattelse, at der naturligvis både skal tages hensyn til barnets interes-

se i fortrolighed, men også til at forældrene på en nem og tilgængelig måde

kan få de nødvendige oplysninger til at varetage barnets interesse.

Regeringen har derfor også

i sundhedsstrategien ”Jo før, jo bedre” taget

initiativ til, at der laves en teknisk løsning, så det fremover bliver muligt for

forældre at få adgang til børnenes sundhedsoplysninger fra sygehusene på

www.sundhed.dk, og som samtidigt sikrer en screening af visse fortrolige

oplysninger, som vurderes ikke at skulle gives til forældrene.

I forhold til den del af henvendelsen fra HandicapBarn.dk, der vedrører

børnesamtaler, har jeg modtaget følgende bidrag fra ministeren for børn,

ligestilling, integration og Sociale forhold:

”Det beskrives også i henvendelsen, at kommunerne administrer reg-

lerne om børnesamtaler sådan, at unge der er fyldt 15 år, selv skal

gennemføre børnesamtalen, uden at forældremyndighedsindehaveren

må deltage, uanset at den unge på grund af sin funktionsnedsættelse,

kan have behov for bistand.

Alle børn har ret til at blive hørt, når der skal træffes vigtige beslutninger

af betydning for deres fremtidige liv, og det er naturligvis vigtigt, at børn

bliver inddraget i deres egen sag.

Derfor forpligtiger serviceloven også kommunerne til at inddrage børn i

behandlingen af deres egen sag. Når der gives støtte efter servicelo-

ven, skal barnets eller den unges synspunkter altid inddrages med pas-

sende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed jf. servicelo-

vens § 46, stk. 3. Dette gælder alle børn og unge, der får hjælp efter

serviceloven, og dermed også børn og unge, der har en funktionsned-

sættelse.

Desuden gælder, at kommunen skal afholde en samtale med barnet el-

ler den unge (børnesamtalen), inden der træffes visse afgørelser, for

eksempel inden der træffes afgørelser om foranstaltninger, samvær mv.

Samtalen kan undlades, hvis barnets eller den unges modenhed eller

sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse.

Udgangspunktet er, at forældremyndighedsindehaveren kan være til

stede under børnesamtalen. Samtalen kan alene finde sted uden foræl-

dremyndighedsindehaverens samtykke og uden dennes tilstedeværel-

se, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler for det. Afhol-

delse af en børnesamtale uden forældremyndighedsindehaverens del-

Side 3

tagelse kan for eksempel være relevant i sager, hvor det vurderes, at

forældremyndighedsindehaverens deltagelse kan udgøre en barriere

for, at barnet eller den unge får mulighed for at udtrykke sine synspunk-

ter.

I forhold til børn og unge med væsentlige fysiske eller psykiske funkti-

onsnedsættelser skal kommunen i forbindelse med børnesamtalen og-

så være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at tage særlige

hensyn eller anvende særlige fremgangsmåder på grund af barnets el-

ler den unges funktionsnedsættelse. Kommunerne skal være særligt

opmærksomme på dette, når det vurderes, at det er nødvendigt at gen-

nemføre en børnesamtale uden deltagelse af forældremyndighedsinde-

haveren.

Endelig kan det være relevant at nævne, at et barn eller en ung som

udgangspunkt har ret til at have en bisidder med under sagens behand-

ling, herunder også ved afholdelse af børnesamtalen. Kommunen har

pligt til at oplyse barnet eller den unge om retten til en bisidder, som

f.eks. kan være en person i barnets netværk, som barnet føler sig tryg

ved, og er fortrolig ved. Bisidderen kan virke tryghedsskabende for bar-

net eller den unge og kan fungere som barnets eller den unges garant

for, at dennes meninger og interesser bliver tilkendegivet og belyst fyl-

destgørende under sagsbehandlingen.”

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Frederik Rechenback Enelund