Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1514814_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 30. marts 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPTFE
Sags nr.: 1501593
Dok nr.: 1671233
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 5. marts 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 686 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af
udvalget, Özlem Sara Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 686:
’’Vil ministeren i lyset af de ændrede retningslinjer vedr. antabus tage initiativ
til at afskaffe tilskuddet til antabus, og dermed sikre at industrien ikke bliver
ved med at tjene penge på at sælge en pille, der ikke virker? Eller vil ministe-
ren tage initiativ til, at tilskuddet til antabus ændres, så lægen skal søge om til-
skud hver gang, der er en patient, der skal have det, frem for at man pr. auto-
matik opnår tilskud.”
Svar:
Først og fremmest finder jeg det glædeligt, at vi med den nye nationale klini-
ske retningslinje får sat fokus på behandlingen af alkoholafhængighed og for-
håbentlig kan være med til at højne og ensarte kvaliteten af den specialiserede
alkoholbehandling i Danmark.
Hvad angår tilskuddet til Antabus, må jeg understrege, at det ikke er min op-
gave som sundhedsminister at træffe beslutninger om ændringer i tilskudssta-
tus for lægemidler. Det må bero på en sundhedsfaglig vurdering. Det er såle-
des Sundhedsstyrelsen, der træffer beslutninger om ændringer i tilskudsstatus
for lægemidler, og dette sker altid efter rådgivning fra Medicintilskudsnævnet,
der er Sundhedsstyrelsens lægefaglige rådgivende organ i spørgsmål om me-
dicintilskud.
Sundhedsstyrelsen har overfor ministeriet oplyst, at Medicintilskudsnævnet på
deres møde den 24. marts 2015 drøftede, om der bør ske ændringer i til-
skudsstatus for samtlige markedsførte lægemidler til behandling af alkoholaf-
hængighed, herunder Antabus. Referatet fra mødet vil blive offentliggjort om
en måneds tid og kan tilgås via Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Thomas le Fevre