Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1516327_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 8. april 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPCRV
Sags nr.: 1501679
Dok nr.: 1675620
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 4. marts 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 673 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra (MFU) Ka-
rina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 673:
”Med henvisning til en artiklen ”Først mistede Jørn sit ben - nu tager staten
hans erstatning” der blev bragt på ekstrabladet.dk d. 23. februar 2015, bedes
ministeren oplyse, hvordan en amputation af ben, opstået som utilsigtet hæn-
delse, kan være en hændelig komplikation, der ikke er tilstrækkelig alvorlig til
at udløse en erstatning? Mener ministeren ikke, at et amputeret ben er en
skade, der under alle omstændigheder bør udløse erstatning?”
Svar:
Den endelige administrative afgørelse i den konkrete sag, som spørgsmålet
henviser til, er truffet af Ankenævnet for Patienterstatningen (tidligere Patient-
skadeankenævnet). Ankenævnet er i sin virksomhed uafhængig af instruktion
om den enkelte sags behandling og afgørelse, og jeg kan som minister ikke
instruere ankenævnet om at anlægge en bestemt vurdering af skadens alvor-
lighed. Jeg kan derfor heller ikke udtale mig om den konkrete sag.
I stedet vil jeg henvise til min besvarelse af SUU – Alm. del – spm. 674, som
redegør for kriterierne for, hvornår en hændelig behandlingskomplikation efter
lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet kan anerken-
des som tilstrækkelig alvorlig i forhold til patientens grundlidelse.
Som det fremgår af dette svar, er det blandt andet et krav, at behandlings-
komplikationen har påført patienten gener, der er mere alvorlige end dem, pa-
tienten ville have fået, hvis grundsygdommen ikke var blevet behandlet. Her-
udover ses også på blandt andet skadens sjældenhed.
Som det også fremgår, betyder dette i praksis, at man ikke generelt kan sige,
at en bestemt skade altid er tilstrækkelig alvorlig til, at der kan ydes erstatning.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Camilla Rosengaard Villumsen