Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 8. april 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPRATH
Sags nr.: 1501448
Dok nr.: 1677392
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 2. marts 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 668 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sa-
ra Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 668:
’’Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang og på hvilken baggrund de enkel-
te regioner flytter kvinder, der er i fødsel, fra et hospital til et andet?”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag
fra Danske Regioner, som oplyser følgende:
”I regionerne er der generelt ikke udfordringer med at undgå at flytte kvinder,
der er i fødsel, fra et fødested til et andet, idet situationerne sjældent fore-
kommer.
Fødeafdelingerne er organiseret med mest mulig fleksibilitet i forhold til at
kunne håndtere situationer med mange fødsler samtidig, herunder mulighed
for tilkald af yderligere jordemødre ved spidsbelastninger.
Der er tale om kvinder, der kontakter fødestedet, fordi fødslen er umiddelbart
forestående. De bliver omvisiteret, fordi der ikke er kapacitet på fødestedet,
når de henvender sig, eller fordi der er tale om et kompliceret forløb.
Omvisiteringer sker på baggrund af visitationsretningslinjer (se evt. under spm.
667).”
Jeg kan henholde mig til Danske Regioners oplysninger.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Rasmus Thomsen