Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 25. marts 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLPE
Sags nr.: 1501380
Dok nr.: 1672963
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 27. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål 658 (alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggel-
se, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl
(DF).
Spørgsmål 658:
”Mener ministeren, at koncentrationen af narkodødsfald i Syddanmark i årene
frem mod 2011 og faldet i antallet af narkodødsfald i Syddanmark fra 2011-12
er tilstrækkeligt belyst?”
Svar:
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har fra Sundhedsstyrelsen indhentet
følgende bidrag:
”Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med det markante fald i antallet narkoti-
karelaterede dødsfald på landsplan fra 285 dødsfald i 2011 til 210 narkotikare-
laterede dødsfald i 2012 forespurgt Rigspolitiet om eventuel ændret praksis for
processen om de medikolegale ligsyn og retslægelig ligsyn. Herefter er Sund-
hedsstyrelsen af Rigspolitiet blevet oplyst, at der ikke er foretaget ændringer,
hverken før eller efter faldet, hvorfor Sundhedsstyrelsen må antage, at udvik-
lingen af de narkotikarelaterede dødsfald forandrer sig, som det fremgår af
den årlige opgørelse jf. Sundhedsstyrelsens narkotikaårsrapport – hvilket gæl-
der såvel på landsplan som i region syd. Sundhedsstyrelsen har endvidere
specifikt forespurgt lægefaglig og retsmedicinsk ekspertise indenfor behand-
ling og retsmedicin i Syddanmark, der sammenfaldende bekræfter en uændret
praksis.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens bidrag, idet jeg med hensyn til
koncentrationen af narkotikarelaterede dødsfald i Region Syddanmark i øvrigt
skal henvise til besvarelsen af spørgsmål 659.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Lars Petersen