Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 2. december 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMMSB
Sags nr.: 1406157
Dok nr.: 1580342
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 21. oktober 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 65 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 65:
’’På baggrund af en række artikler i Fyens Stiftstidende den 20. oktober 2014,
bedes ministeren redegøre for forløbet omkring den odenseanske vagtlæge,
der på trods af 14 klagesager fortsatte arbejdet som vagtlæge. Ministeren be-
des herunder redegøre for:
• Hvorfor embedslægen og Sundhedsstyrelsen ikke reagerede den 1. april?
• Hvornår Sundhedsstyrelsen blev opmærksom på sagen?
• Hvorfor Sundhedsstyrelsen kontaktede den pågældende vagtlæge den 4. ju-
li? Skyldes det medieomtalen eller styrelsens eget kontrolsystem? ”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse
fra Sundhedsstyrelsen, hvortil jeg kan henholde mig:
”På baggrund af to afgørelser med kritik fra Patientombuddet (Sundhedsvæ-
senets Disciplinærnævn), heraf den ene med indskærpelse, samt en afgørel-
se, hvor ombuddet havde udtalt, at en anden handlemåde havde været mere
hensigtsmæssig, blev lægen afkrævet en faglig redegørelse af Sundhedssty-
relsen. Der blev efterfølgende afholdt et møde i Sundhedsstyrelsen den 23.
marts 2012. Herefter blev sagen lukket, da Sundhedsstyrelsen vurderede, at
lægen fremadrettet ville ændre sin faglige praksis for at undgå tilsvarende pa-
tientforløb fremover.
Patientombuddet traf herefter afgørelse i tre sager, hvor der ikke var anledning
til at udtale kritik af lægens virksomhed.
Den 26. marts 2014 døde en 36 årige kvinde efter at have kontaktet lægen i
dennes egenskab af vagtlæge. Dødsfaldet blev indberettet til politiet.
Den 27. marts 2014 blev der afholdt retslægeligt ligsyn med deltagelse af
Sundhedsstyrelsen.
Den 28. marts 2014 forelå en foreløbig obduktionsrapport.
Sundhedsstyrelsen modtog den 1. april 2014 en lydoptagelse fra lægevagten.
Der blev ikke foretaget yderligere i sagen på daværende tidspunkt, da man af-