Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 27. marts 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMMSB
Sags nr.: 1501276
Dok nr.: 1654971
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 599 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 599:
’’Vil ministeren bekræfte, at svaret på SUU alm. del – spørgsmål 523 betyder,
at der bortset fra de lovpligtige plejehjemstilsyn, der altid skal foretages uvars-
let, ikke er noget overblik over, hvor mange uanmeldte tilsyn Sundhedsstyrel-
sen udfører? Hvad vil ministeren i bekræftende fald foretage sig i den anled-
ning?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse
fra Sundhedsstyrelsen:
”Det vil af en tilsynssags enkelte akter kunne udledes, om der er foretaget
uanmeldte tilsyn som led i sagsbehandlingen. Oplysninger om eventuelle
uanmeldte tilsyn registreres herudover ikke særskilt på sagen i journalsyste-
met. Det er derfor ikke muligt at foretage en generel søgning i journalsystemet,
der viser antallet af uanmeldte tilsyn for samtlige tilsynssager.”
Jeg kan henholde mig hertil, idet jeg supplerende kan henvise til svar på SUU
alm. del – spørgsmål 571.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Mie Saabye