Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 27. marts 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMMSB
Sags nr.: 1501276
Dok nr.: 1654966
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 597 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 597:
’’Den daværende minister for sundhed og forebyggelse lovede udvalget en ku-
legravning af Mejlhede sagen, hvornår kan udvalget forvente at den kulegrav-
ning foreligger?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at den daværende minister for sundhed og forebyggelse i april
2013 på baggrund af Danmark Radios dækning af sagen om den nordjyske
psykiater bad Sundhedsstyrelsen om en redegørelse for styrelsens tilsynsvirk-
somhed i forhold til den pågældende læge.
Ministeriet modtog den endelige redegørelse den 8. maj 2013. Den blev over-
sendt til udvalget den 14. maj 2013.
Sundhedsstyrelsen erkendte i sin redegørelse, at sagsbehandlingen på visse
punkter ikke var hensigtsmæssig og korrekt. Det drejede sig om notering og
journalisering af udefrakommende henvendelser og aktindsigt. Sundhedssty-
relsen erkendte desuden, at der fejlagtigt ikke blev indkaldt til et møde med
psykiateren som led i tilsynet, og at behandlingen af sagen ikke blev prioriteret
tilstrækkeligt i perioden fra efteråret 2010 til februar 2012.
Sundhedsstyrelsen beklagede således, at sagsbehandlingen og prioriteringen
var mangelfuld på en række punkter.
Den pågældende psykiater fraskrev den 13. april 2014 sig retten til at behand-
le med antipsykotiske lægemidler og antidepressiva og retten til at ordinere af-
hængighedsskabende lægemidler. Han er i dag gået på pension og arbejder
ikke mere. Skulle han ønske at arbejde igen som psykiater blev det i oktober
2014 aftalt med Sundhedsstyrelsen, at han forinden underretter styrelsen her-
om.
Sundhedsstyrelsen var i april 2013 i kontakt med Region Nordjylland, som blev
orienteret om sagen. Region Nordjylland skrev den 1. maj 2013 på sin hjem-
meside, at den er klar til at tage imod patienter, der har været i behandling hos
den pågældende psykiater. Regionen meldte ud, at den er klar til at tage imod
patienter, der bliver henvist fra egen læge. Regionen oprettede et særligt am-
bulatorium til at tage imod. Regionen sendte et orienteringsbrev til de praktise-