Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1420869_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 17. november 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPKNI
Sags nr.: 1406472
Dok nr.: 1578099
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 21. oktober 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 59 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde (V).
Spørgsmål nr. 59:
’’Hvilke barrierer vil der være forbundet med systematisk at indsamle data for
udeblivelser til undersøgelse, operation og ambulant behandling, og vil der ef-
ter ministerens opfattelse være større fordele end ulemper forbundet med en
mere systematisk indsamling af data for udeblivelser fra aftale med sundheds-
væsenet?”
Svar:
Spørgsmålet om eventulle barrierer for systematisk dataindsamling for udebli-
velser er et fagligt/teknisk spørgsmål. Til brug for min besvarelse har ministeri-
et derfor anmodet om bidrag fra Statens Serum Institut, som oplyser følgende:
”Der vil efter Statens Serum Instituts (SSI) vurdering ikke være tekniske barrie-
rer for indsamling af oplysninger om udeblivelser i sygehusvæsenet. Da der er
tale om nye registreringer for sygehusene, må der dog påregnes en vis ind-
fasningsperiode, før registreringspraksis muliggør en dækkende og retvisende
statistik for udeblivelser.
Det kan desuden tilføjes, at indsamlingen ikke vil kunne ske dækkende igen-
nem Landspatientregisteret (LPR), der er sygehusenes normale kanal til ind-
beretning af aktivitetsoplysninger til SSI. Det skyldes, at LPR er et kontaktregi-
ster, og udeblivelse kan dermed kun indberettes via LPR, hvis der faktisk
kommer en kontakt. Det er ikke altid tilfældet efter en udeblivelse. Indberetning
af udeblivelser vil således skulle ske gennem en yderligere indberetningska-
nal.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Statens Serum Institut.
Udeblivelser til undersøgelse og behandling i sundhedsvæsenet medfører na-
turligvis et ressourcespild, som vi bør gøre, hvad vi kan for at begrænse. Sam-
tidig bør vi dog udvise varsomhed ved at indføre nye registreringer og admini-
strative praksisser for sygehusene, som kan tage tid fra sundhedspersonalet i
at udføre deres kerneopgave, nemlig behandling og pleje af patienterne.
Jeg har naturligvis en forventning om, at de enkelte regioner følger op på ude-
blivelser, aflyste operationer mv. for at sikre en så optimal udnyttelse af be-
handlingskapaciteten som muligt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Kasper Østergaard Nielsen