Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 17. november 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPKNI
Sags nr.: 1406472
Dok nr.: 1578098
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 21. oktober 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 58 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde (V).
Spørgsmål nr. 58:
’’Ministeren bedes estimere de økonomiske potentialer ved en gebyrordning til
nedbringelse af udeblivelser i sygehusvæsenet”
Svar:
Det kan oplyses, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den 24. oktober
2014 har modtaget en ansøgning fra Region Midtjylland om godkendelse af et
forsøgsprojekt om indførelse af gebyr ved udeblivelse i det offentlige sund-
hedsvæsen. Region Midtjylland har i henvendelsen oplyst, at projektets formål
er at undersøge effekt og eventuelle negative konsekvenser af indførelse af
gebyr ved udeblivelse i forbindelse med elektive, ambulante besøg i det offent-
lige sygehusvæsen i Danmark.
Herunder ønsker projektet også at redegøre for de samlede samfundsmæssi-
ge konsekvenser af introduktion af gebyr i det offentlige danske sundhedsvæ-
sen. Det oplyses fra regionen, at forsøgsprojektet er planlagt til at løbe et år fra
februar 2015 til februar 2016.
På baggrund af resultaterne fra det nævnte forsøgsprojekt vil der således kun-
ne angives et nærmere estimat for de økonomiske potentialer ved en evt. ge-
byrordning til nedbringelse af udeblivelser i sundhedsvæsenet.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Kasper Østergaard Nielsen