Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 27. marts 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMMSB
Sags nr.: 1501276
Dok nr.: 1654986
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 572 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 572:
’’Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 24. februar 2015 om Sundhed
styrelsens tilsyn redegøre for, hvordan reglerne er i dag for, hvornår offentlig-
heden kan og bør få indsigt i, at der har været mange indberetninger om en
given sundhedsperson? Betyder reglerne, at der er handlet korrekt ift. at of-
fentligheden, herunder de forældre hvis børn blev behandlet af psykiateren, ik-
ke har fået oplysninger om mængden af indberetninger vedr. den pågældende
psykiater, og finder ministeren at disse regler er tilstrækkelige?”
Svar:
Reglerne om offentliggørelse af tilsynssanktioner fremgår dels af § 13 i lovbe-
kendtgørelsen nr. 877 af 4. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven), dels af §§ 10-17 i be-
kendtgørelse nr. 1445 af 15. december 2010 om offentliggørelse af afgørelser
m.v. i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet (offentliggørelsesbekendt-
gørelsen).
Autorisationslovens § 13, stk. 1, er sålydende:
Ӥ 13.
Sundhedsstyrelsen offentliggør afgørelser om faglige påbud efter § 7, stk. 2, om
midlertidig eller endelig fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomheds-
område efter §§ 6-9 og 12 og om fratagelse eller indskrænkning af retten til at ordinere
afhængighedsskabende lægemidler efter § 36 og § 51. Sundhedsstyrelsen offentliggør
endvidere beslutning om fraskrivelse af autorisation og frivillig virksomhedsindskrænk-
ning i medfør af § 5.”
Offentliggørelsesbekendtgørelsens 10 er sålydende:
Ӥ
10.
Sundhedsstyrelsen offentliggør, jf. § 13, stk. 1, i lov om autorisation af sund-
hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, afgørelser om faglige påbud, jf. lo-
vens § 7, stk. 2, om midlertidig eller endelig fratagelse af autorisation eller indskrænk-
ning af virksomhedsområde, jf. lovens §§ 8 og 12, og om indskrænkning af retten til at
ordinere afhængighedsskabende lægemidler, jf. lovens § 36, stk. 1, og § 51, stk. 1.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen offentliggør endvidere, jf. § 13, stk. 1, i lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, domme om endelig fratagelse af
autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde, jf. lovens §§ 6-7 og 9, herun-
der domme, hvori det er fastsat, at anke ikke har opsættende virkning, jf. lovens § 9,
stk. 3.