Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1514262_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 27. marts 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMMSB
Sags nr.: 1501276
Dok nr.: 1654984
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 571 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 571:
’’Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 24. februar 2015 om Sundheds-
styrelsens tilsyn uddybende redegøre for de uanmeldte tilsyn ministeren vars-
lede, at der kan blive flere af, herunder de kriterier, der skal ligge til grund for
disse uanmeldte tilsyn, og hvilke ændringer af de uanmeldte tilsyn der vil være
tale om i forhold til den mulighed for uanmeldte tilsyn, der allerede eksisterer i
dag?”
Svar:
Sundhedsstyrelsen har til brug besvarelsen af spørgsmålet blandt andet oplyst
følgende:
”I forbindelse med svarbidrag til SUU Spørgsmål nr. 523:’’Hvor ofte udfører
Sundhedsstyrelsen uanmeldte kontrolbesøg?” svarede Sundhedsstyrelsen:
”Sundhedsstyrelsen foretager løbende uvarslede tilsynsbesøg hos sundheds-
personer, jf. sundhedsloven § 215, når Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er
behov for, at få et "her og nu" billede af en sundhedspersons faglige virke i kli-
nikken, eller for at foretage en vurdering af, hvordan sundhedspersonen age-
rer.
Sundhedsstyrelsens Tilsyns Task Force træffer beslutningen om at gennemfø-
re uvarslede tilsynsbesøg. Beslutningen træffes ud fra en samlet konkret vur-
dering af sundhedspersonens faglige virke og sundhedspersonens egnethed.
Det kan besluttes, at der skal foretages et akut uvarslet tilsynsbesøg. Sund-
hedsstyrelsens ESDH-system giver ikke mulighed for at opgøre antallet at dis-
se besøg.
Sundhedsstyrelsen foretager også tilsyn med sygehuse, klinikker mm, jf.
sundhedsloven § 213, uvarslet eller med meget kort varsel med henblik på at
få et "her og nu" billede af praksis, fysiske forhold, instrukser, personaledæk-
ning mv. Disse tilsyn foretages, når der konkret vurderes at være behov for
det. Sundhedsstyrelsen har ikke opgjort antallet af disse besøg.
Sundhedsstyrelsens lovpligtige plejehjemstilsyn skal altid foretages uvarslet, jf.
sundhedsloven § 219. Der blev i 2013 gennemført 795 plejehjemstilsyn.
Sundhedsstyrelsen foretager et lovpligtigt tilsyn med de kosmetiske klinikker
samt de private sygehuse, klinikker og praksis, jf. autorisationsloven § 71 og §
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
72 og sundhedsloven § 215 a, og de foregår som udgangspunkt som varslede
tilsyn.
Sundhedsstyrelsen foretager dog også efter en konkret vurdering,(f.eks. ved
mistanke om forhold, som her og nu kan udgøre en fare for patient-
sikkerheden) uanmeldte/uvarslede tilsyn, for at formålet med tilsynet ikke skal
forspildes. Sundhedsstyrelsens ESDH-system giver ikke mulighed for at opgø-
re antallet at disse besøg”.
Sundhedsstyrelsen vil også fremover benytte sig af uanmeldte tilsynsbesøg
som led i tilsynet, hvor dette er formålstjeneligt. Det er altid en konkret vurde-
ring, hvornår det er et relevant skridt at tage. Ud over de ovenfor nævnte krite-
rier, vil det fremover særligt være relevant, hvor Sundhedsstyrelsen oplever, at
lægens forklaringer ikke svarer til de indberetninger, styrelsen modtager, og
hvor et uanmeldt besøg vil være egnet til at afklare forholdet.”
Jeg kan henholde mig hertil, idet jeg supplerende kan oplyse, at jeg på samrå-
det den 24. februar 2015 på spørgsmålet om, hvad den nye indikation er for at
tage på uvarslede tilsynsbesøg, svarede, at jeg sådan set ikke ved, om der er
en egentlig ny indikation, men at det afgørende er, at der er en holdning om, at
man skal bruge uvarslede tilsyn. Det er et godt værktøj, fordi jeg har en tro på,
at det har en præventiv virkning.
Jeg mener dermed også, at uvarslede tilsynsbesøg kan bruges i et mere risi-
kobaseret tilsyn, som indgår som tema i de drøftelser jeg i øjeblikket har med
Folketingets partier.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Mie Saabye