Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1516350_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 8. april 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPCRV
Sags nr.: 1501324
Dok nr.: 1676611
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 561 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 561:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23. februar 2015 fra Børn med
Aluminiumsallergi som Vaccinationsskade, jf. SUU alm. del – bilag 234. Vil mi-
nisteren herunder besvare hvert af de stillede spørgsmål i henvendelsen?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Sundhedsstyrelsen
og Statens Serum Institut om en udtalelse. Styrelsen og instituttet oplyser føl-
gende:
Ad spørgsmål 1 om SSIs stillingtagen til videre vaccination af børn med
aluminiumsallergi
Rådgivning om videre vaccination af det enkelte barn efter udvikling af et vac-
cinationsgranulom (en længerevarende kløende knudedannelse i underhuden)
og/eller påvisning af allergi over for aluminium påhviler den læge, som skal
vaccinere barnet, normalt den praktiserende læge. Denne kan altid søge råd
og vejledning ved at kontakte Statens Serum Institut, hvor Afdeling for Infekti-
onsepidemiologi har en daglig telefonisk og e-mail rådgivning af sundhedsper-
sonale.
Allergi overfor aluminium viser sig normalt ved kontaktallergi, som er en så-
kaldt type 4-allergi. Aluminiumsallergi er derfor ikke af den alvorlige type 1-
allergi, hvor barnet kan blive akut påvirket med en choklignende reaktion (ana-
fylaktisk chok). Aluminiumsallergi vil derfor aldrig udgøre en absolut kontrain-
dikation for en videre vaccination med aluminiumholdige vacciner i børnevac-
cinationsprogrammet.
Ved stillingtagen til videre vaccination af børn med aluminiumsallergi rådgiver
SSI derfor altid den praktiserende læge til at indgå i en dialog med forældrene,
hvor fordelene ved at være beskyttet mod sygdommene bliver vurderet i for-
hold til risikoen for, at en vaccination med en aluminiumholdig vaccine forvær-
rer bestående gener.
Risikoen for tilbagevenden af et granulom eller dannelse af et nyt kan reduce-
res ved at sikre, at vaccinen gives dybt intramuskulært, men det vil stadig væ-
re en vis risiko for, at allergien bliver aktiveret, hvis barnet tidligere har reage-
ret med granulomdannelse efter vaccination.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Ad spørgsmål 2 om yderligere eksponering for aluminium
Statens Serum Institut er ikke bekendt med, at der er tilgængelige grundvacci-
ner eller vacciner til revaccination uden indhold af aluminium, men indholdet
kan variere lidt fra produkt til produkt.
En rådgivning om fortsat vaccination af et barn med et vaccinationsgranulom
og/eller påvist allergi overfor aluminium hviler derfor på en risikoafvejning mel-
lem ikke at være beskyttet mod sygdommene i forhold til at få forværring af
granulomet.
Det er korrekt, at vaccinebeskrivelserne på seruminstituttets hjemmeside in-
deholder en sætning om, at ”Børn med overfølsomhed over for et eller flere af
indholdsstofferne ikke bør vaccineres”.
Denne formulering er valgt, da det også fremgår det registrerede produktre-
sumé for vaccinen. Som anført ovenfor er der dog ikke tale om en absolut kon-
traindikation, idet der må foretages den nævnte risikoafvejning af fordele og
ulemper. Der er ikke risiko for en alvorlig livstruende reaktion ved vaccination
af et barn med kendt aluminiumsallergi med en aluminiumholdig vaccine, og
der findes ikke et tilgængeligt aluminiumsfrit alternativ.
Ad spørgsmål 3 om omtale af aluminiumsallergi i patientinformationen
om børnevaccinationsprogrammet
Sundhedsstyrelsens pjece om børnevaccinationsprogrammet indeholder in-
formation til forældre om børnevaccinationstilbuddet i Danmark. I informati-
onspjecen har Sundhedsstyrelsen prioriteret at informere om de hyppigste bi-
virkninger til vaccinerne samt at henvise til indlægsseddel.dk, som har en me-
re grundig gennemgang af mulige bivirkninger. Den læge, der er ansvarlig for
at vaccinere børnene, har pligt til at informere forældre om vaccinens virkning
og eventuelle bivirkninger. I henhold til vejledning nr. 10404 af 12. december
2014 om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme mv. bør foræl-
drene ved vaccination også få udleveret indlægssedlen.
Ad spørgsmål 4 om eventuel fjernelse af vaccinationsgranulomer
Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med vejledninger eller retningslinjer, som
beskriver rutinemæssig anvendelse af kirurgi til fjernelse af granulomer, og har
ikke egne vejledninger indenfor området. Sundhedsstyrelsen vil samtidig gøre
opmærksom på, at det er regionerne, der har ansvar for at fastlægge behand-
lingsvejledninger.
Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut
oplyste.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Camilla Rosengaard Villumsen