Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1415407_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 3. november 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPGRB
Sags nr.: 1406030
Dok nr.: 1563828
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 21. oktober 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 56 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane
Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 56:
’’Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. oktober 2014 fra Dansk
MisbrugsBehandling vedr. behandling af ludomani i Danmark, jf. SUU alm. del
- bilag 33. ”
Svar:
Det er korrekt, som det også fremgår af henvendelsen fra Dansk MisbrugsBe-
handling, at der i regi af Skatteministeriet pågår en evaluering af de på finans-
loven afsatte ludomanimidler for perioden 2012-2014. Af finansloven for 2014
fremgår det, at midlerne fra 2015 og frem skal afvente evaluering af ordningen,
der finder sted i 2014, med henblik på indbudgettering på finansloven for 2015.
For så vidt angår den konkrete udmøntning af tidligere afsatte midler til hhv.
forebyggelse og behandling af ludomani, er ansvaret herfor placeret hos Mini-
steriet for Sundhed og Forebyggelse.
Det kan i den forbindelse oplyses, at puljemidlerne til behandling annonceres
på ministeriets hjemmeside og i landsdækkende dagblade. Midlerne kan sø-
ges af behandlingssteder, der kan varetage opgaven med behandling. Be-
handlingsstederne er som oftest private, og de skal efterfølgende stille en
række gratis behandlingspladser til rådighed for de personer, der betragtes
som ludomaner.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i samarbejde med Sundhedssty-
relsen opstillet en række kriterier, som puljeansøgerne skal leve op til. Kriteri-
erne fremgår ligeledes af ministeriets hjemmeside, når ludomanipuljerne slås
op. De opstillede kriterier skal sikre, at ansøgningerne indeholder de nødven-
dige oplysninger for at kunne udarbejde en faglig bedømmelse af ansøgnin-
gerne.
Behandlingssteder, der ønsker del i puljemidlerne, skal udfylde et ansøgnings-
skema og et budgetskema.
Som grundlag for fordelingen af puljemidlerne til behandling foretager Sund-
hedsstyrelsen en faglig vurdering af de indkomne ansøgninger. Her lægges
vægt på behandlingsmetodernes faglige fundering, integrering med forskning
på området, samarbejde med lægefaglige personer, som fx praktiserende læ-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
ger, samt personalets forudsætninger og efteruddannelse. Ved udmøntningen
af behandlingspuljen er fokus ligeledes at sikre en geografisk spredning af de
behandlingssteder, der modtager tilskud til behandlingen af ludomani. På bag-
grund af den faglige vurdering afgiver Sundhedsstyrelsen en indstilling til mini-
steriet, som herefter træffer endelig afgørelse om fordelingen af puljemidlerne
til de – på baggrund af de opstillede kriterier – mest kvalificerede ansøgere.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Gertrud Rex Baungaard