SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 559: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 24. februar 2015 om sagen om en psykiaters fejlbehandlinger og Sundhedsstyrelsens rolle, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Enhed:

Sagsbeh.:

Sags nr.:

Dok. Nr.:

Dato:

Sundhedsjura og lægemiddelpolitik

SUMMSB

1500769

1649380

24. februar 2015

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål Ø og Å i

Sundheds og Forebyggelsesudvalget den 24. februar 2015, kl.

14.30

–

17.30 (Åben del).

[Samrådsspørgsmål

Ø lyder således:

”På

baggrund af indslaget i 21 Søndag den 1. februar 2015 om

dødsfald, overmedicinering og alvorlige fejlbehandlinger i

psykiatrien af en hjerneskadet psykiater i Vestjylland bedes

ministeren redegøre for, hvilke initiativer der er taget på

baggrund af de indkomne advarsler fra bl.a. en ledende

overlæge og kollega?”]

[Samrådsspørgsmål

Å lyder således:

”I

lyset af den række af tilsynssager, hvor Sundhedsstyrelsen har

svigtet, herunder sagen fra Vestjylland, hvor en hjerneskadet

psykiater har fået lov til at fortsætte som psykiater i 9 år, på

trods af utallige advarsler, bedes ministeren redegøre for,

hvordan ministeren vil sikre, at det ikke sker igen.”]

---oOo---

For mig er det altafgørende, at patientsikkerheden er i orden.

Vi skal kunne have tillid til, at hver enkelt sundhedsperson lever

op til sit ansvar og til sine pligter.

Og heldigvis gør langt de fleste også det.

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 559: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 24. februar 2015 om sagen om en psykiaters fejlbehandlinger og Sundhedsstyrelsens rolle, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Side 2

Men der er blandt sundhedspersoner nogle få, som ikke lever op

til deres ansvar.

Og i de tilfælde skal vi have et effektivt tilsynssystem, der kan

fange op og sætte effektivt ind over for dem, der ikke er sig

deres ansvar værdig.

Her spiller Sundhedsstyrelsen en afgørende rolle, sammen med

regionerne, som er ansvarlige for driften af sygehusvæsenet og

de sundhedspersoner, der er ansat dér.

For det er styrelsens opgave at gribe ind, hvis en

sundhedsperson ikke følger reglerne eller lever op til sine

forpligtelser.

Men gennem en årrække har vi set eksempler på, at styrelsen

ikke har formået at varetage denne opgave på fuldt betryggende

vis.

Det er ikke første gang, at vi hører om en sag hvor en psykiater,

som Sundhedsstyrelsen er blevet advaret om, ikke er blevet

stoppet i tide.

Jeg

–

og min forgænger

–

har tidligere skulle forklare om sagen

om psykiateren fra Nordjylland - den såkaldte Mejlhede-sag. I

den sag har Sundhedsstyrelsen erkendt, at tilsynet gennem en

årrække ikke var godt nok. Og Sundhedsstyrelsen har allerede i

8. maj 2013 beklaget, at sagsbehandlingen og prioriteringen var

mangelfuld på en række punkter.

Sundhedsstyrelsen erkendte i sin redegørelse om den sag for

det første, at sagsbehandlingen på visse punkter ikke var

hensigtsmæssig og korrekt. Det drejede sig om notering og

Side 3

journalisering af udefrakommende henvendelser og aktindsigt.

Sundhedsstyrelsen erkendte for det andet, at der fejlagtigt ikke

blev indkaldt til et møde med psykiateren som led i tilsynet. Og

Sundhedsstyrelsen erkendte for det tredje, at behandlingen af

sagen ikke blev prioriteret tilstrækkeligt i næsten et år.

I den sag, som dette samråd drejer sig om, har det også vist sig,

at styrelsen har været for lang tid om at skride til handling. Og

sagen har endnu en gang vist, at styrelsens

journaliseringspraksis gør det svært at få ét samlet overblik over

en sundhedspersons tilsynssager. Det har betydet, at der ikke er

blevet grebet ind i tide.

---oOo---

I spørgsmål Ø bliver jeg bedt om at redegøre for, hvilke

initiativer der er taget i sagen på baggrund af de indkomne

advarsler fra bl.a. en ledende overlæge og kollega.

Der er tale om tragisk sag, hvor den pågældende psykiater trods

flere henvendelser og indberetninger tilsyneladende har kunnet

fortsætte med at fejlbehandle patienter.

Det er helt uacceptabelt, at psykiatere, som i det her tilfælde,

kan fortsætte behandlingen til fare for patienterne. De skal

stoppes i tide, og tilsynet skal fungere.

Jeg bad derfor den 5. februar i år Sundhedsstyrelsen om en

fuldstændig redegørelse over hele sagen.

Den har jeg i fredags sendt over til jer forud for dette samråd

som fortroligt svar på spørgsmål 440.

Side 4

Jeg ville meget gerne kunne tage en nærmere drøftelse af

redegørelsen med jer også under denne del af samrådet.

Men det vil indebære, at jeg videregiver fortrolige oplysninger

om den pågældende psykiaters private forhold.

Og det må jeg ikke.

Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen siger nemlig blandt andet, at den, der virker

inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt med

hensyn til oplysninger om enkeltpersoners private, herunder

økonomiske, forhold. Desuden er tavshedspligten strafbelagt

efter straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f.

Jeg har som bekendt givet udvalget lejlighed til at få lukket hele

samrådet, så vi, under iagttagelse af vores tavshedspligt, kunne

få belyst sagen fra alle vinkler. Men det har der ikke fra dele af

udvalget været interesse for i forhold til disse af

samrådsspørgsmålene.

Jeg skal også gøre opmærksom på, at en stor del af de skriftlige

svar, som jeg op til dette samråd har oversendt til udvalget,

indeholder oplysninger om personlige helbredsforhold.

Oplysningerne er fortrolige og må ikke videregives. Vi kan derfor

ikke drøfte svarene i denne del af samrådet, for I er, ligesom jeg,

underlagt tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152c.

Jeg kan således ikke komme besvarelsen af spørgsmål Ø tættere

på nuværende tidspunkt.

Når alt dette er sagt, må jeg sige helt klart, at jeg efter at have

læst styrelsens redegørelse om sagen, var mildest talt målløs

Side 5

over, hvordan den kunne ske. Jeg sad tilbage med fuld

forundring over, hvordan den har kunnet trække ud så længe,

inden der blev grebet ind. Hvis psykiateren var blevet stoppet i

tide, ville vi også kunnet have undgået, at patienter har været

igennem en behandling, som de ikke burde. Jeg deler

fuldstændig jeres ønske om at komme til bunds i sagerne og

undgå dem fremover.

Jeg vil konkludere, at denne sag har haft et alt, alt for langstrakt

forløb. Der er gået alt for længe, inden der er skredet til

handling.

Og det er styrelsen også selv godt klar over. De har flere gange

været ude og beklage forløbet af sagen.

---oOo---

Det er vigtigt at, vi lærer af disse sager. Og at vi retter op på

fejlenene, når vi ser dem.

Og det fører mig over til besvarelsen af spørgsmål Å, hvori jeg

bliver bedt om at redegøre for, hvordan jeg vil sikre, at sådanne

sager ikke sker igen.

Som opfølgning på Mejlhede-sagen gennemgik

Sundhedsstyrelsen i oktober 2013 1.100 sager om mulige fejl

begået af læger i årene 2011 og 2012. Gennemgangen blev

sendt over til udvalget den 22. oktober 2013.

Og styrelsen oprettede også en task force, der mødes ugentligt

for at sikre fremdriften i de nye sager, der kommer ind.

Min forgænger som sundhedsminister bad som bekendt i

forsommeren 2013 den europæiske tilsynssammenslutning,

Side 6

EPSO, om at foretage en uafhængig evaluering af

Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed.

Evalueringen mundede ud i en rapport i juni sidste år, som

pegede på anbefalinger om, hvordan tilsynet kunne

tilrettelægges bedre fremadrettet.

Mit mål har fra første færd som sundhedsminister været at få

skabt et effektivt og tillidsvækkende tilsyn for den danske

befolkning. Derfor bad jeg Sundhedsstyrelsen om at udarbejde

en handlingsplan, der skulle adressere anbefalingerne i EPSO-

rapporten.

Handlingsplanen blev offentliggjort midt i september sidste år

og er blevet sendt over til udvalget.

Handlingsplanen er i fuld gang med at blive rullet ud og følger

den fastsatte tidsplan. Nogle initiativer er allerede sat i værk og

også afsluttet, mens andre skal være færdige inden årets udløb.

Lad mig gennemgå nogle af initiativerne og konsekvenserne af

de forudgående sager.

Der er allerede strammet gevaldigt op i styrelsen med ny

organisation og ledelse. Styrelsen har slået to enheder sammen,

og der er sket udskiftning på direktionsgangen. Der er ansat en

tilsynsdirektør, som skal styrke fokus på tilsynsområdet.

Og jeg har bakket op om indsatserne der, hvor der er behov for

lovgivningsmæssige initiativer.

Jeg fremsatte i slutningen af januar lovforslag om at ophæve

beteg else ”e bedslæge”,

og som vi førstebehandlede i

torsdags. Forslaget skal sikre, at betegnelsen i lovgivningen ikke

Side 7

har betydning for Sundhedsstyrelsens muligheder for at

tilrettelægge udførelsen af sine myndighedsopgaver mest

hensigtsmæssigt.

Initiativet vil også kunne understøtte den kulturændring, som

styrelsens tilsynsområde skal gennemgå.

Som en del af handlingsplanen har styrelsen fået

Kammeradvokaten til at gennemgå styrelsens behandling af

tilsynssagerne set gennem forvaltningsretlige briller.

Rapporten forelå i slutningen af sidste år og er blevet oversendt

til udvalget.

For det første mener Kammeradvokaten, at der i flere af de

gennemgåede sager, er tilfælde, hvor der kunne være truffet

afgørelse tidligere med deraf følgende kortere

sagsbehandlingstid.

For det andet anbefaler Kammeradvokaten, at styrelsen

dokumenterer sin praksis på forskellige tilsynsområder i ét

samlet papir, der udover en praksisbeskrivelse skal indeholde de

nødvendige redskaber for behandling af sager på de enkelte

områder.

For det tredje er det Kammeradvokatens opfattelse, at styrelsen

i stedet for at gøre brug af indgåelse af frivillige aftaler af hensyn

til retssikkerheden bør træffe afgørelser med vilkår.

På baggrund af den sidste anbefaling har styrelsen med virkning

fra i fredags ændret i sagsbehandlingen, så styrelsen ikke

længere indgår frivillige aftaler med sundhedspersoner, når der

er grundlag for at træffe en afgørelse.

Side 8

Styrelsen følger Kammeradvokatens øvrige anbefalinger i det

videre arbejde med implementering af handlingsplanen.

En af indsatserne i Sundhedsstyrelsens handlingsplan er også at

få analyseret de organisatoriske snitflader mellem de forskellige

aktører på tilsynsområdet for at fremme en klarere fordeling af

roller og ansvar.

Det er for mig et vigtigt indsatsområde. Vi skal have en klar

forventningsafstemning af, hvad Sundhedsstyrelsen kan og skal,

og hvad styrelsen ikke kan og skal i forhold til driftsherrerne i

regioner og kommuner, som jo også har et medansvar for, at

patientsikkerheden er i orden.

Analysen af snitfladerne vil ligge klar til sommer.

En væsentlig del af handlingsplanen er også at følge op på den

del af EPSO-rapporten, der problematiserer, om vi anvender

ressourcerne rigtigt, når vi binder de fleste tilsynsressourcer op

på faste lovbestemte tilsyn frem for risikobaserede tilsyn

baseret på viden om, hvor der er størst risiko for fejl.

Vi skal spørge os selv, om det er den bedste måde at føre tilsyn

på.

Ministeriet har derfor sammen med styrelsen igangsat en

analyse af mulighederne for at omlægge Sundhedsstyrelsens

tilsynsvirksomhed til et proaktivt, systematisk og risikobaseret

tilsyn.

Essensen er, at vi skal forsøge at sætte ind med ressourcer der,

hvor risikoen for patientsikkerheden er størst. Og samtidig vil en

øget systematisering betyde, at styrelsen får mere ud af sine

tilsynsressourcer.

Side 9

Omlægningen kunne gå ud på, at styrelsen via nye modeller kan

fokusere flere kræfter der, hvor man kan dokumentere, at

risikoen er størst. Det kunne være ved at se på genindlæggelser,

komplikationer, patientklager, utilsigtede hændelser,

erstatningsudbetalinger, ordinationer eller andre indikatorer,

der viser, hvor der skal holdes et ekstra øje.

Sundhedsstyrelsen har i slutningen af marts måned inviteret en

række organisationer til dialogmøde om, hvordan det hidtidige

tilsyn har fungeret, og hvordan erfaringerne derfra skal spilles

ind i arbejdet med det nye tilsyn.

Omlægningen af tilsynet er en stor øvelse, hvor jeg vil forsøge at

ændre grundlæggende på tilgangen, så vi til gavn for

patientsikkerheden sætter ind de steder, hvori risiciene er de

største.

Jeg kan af gode grunde ikke allerede nu sige, hvad analysen

ender ud i, og hvilke ressourcer det vil kræve at implementere

de foreslåede systemer.

Men analysen vil udmønte sig i et politisk beslutningsoplæg. Og

det er tanken, at oplægget skal præsentere forskellige modeller

for tilrettelæggelsen af det fremtidige tilsyn, hvor fx de faste

tilbagevendende tilsyn spiller en større eller mindre rolle i

forhold til det risikobaserede tilsyn.

Beslutningsoplægget skal være grundlaget for, at vi sammen kan

tage en grundig debat om, hvordan vi mener, at tilsynet

fremover skal fungere, hvilke ressourcer der er behov for, og

hvordan vi anvender dem bedst muligt.

Side 10

---oOo---

Men én ting er det fremadrettede arbejde. Vi står også med en

opgave i forhold til de sager, der allerede ligger, og som kan

rumme forhold, hvor styrelsen har handlet anderledes, end vi i

dag mener er korrekt og ordentligt i forhold til patienternes

sikkerhed.

Vi ved fra styrelsens redegørelse, at der er en række

egnethedssager fra tidligere. Vi ved også, der findes en række

sager om sundhedspersoners faglighed.

Vi må have sikkerhed for, hvad der er foregået. Vi må have

sikkerhed for, at der ikke gemmer sig sager, som bør behandles

igen.

Vi må som politikere og borgere have sikkerhed for, at hver en

sten bliver vendt, så vi kan have den tillid, der er nødvendig.

Jeg vil derfor have at Sundhedsstyrelsen nedsætter en hurtigt

arbejdende arbejdsgruppe, der kan gennemgå samtlige

uafsluttede sager.

Vi ved ikke, hvad sådan en gennemgang vil vise. Og det er

sagens kerne. Folketinget har brug for viden og indsigt for at

kunne lovgive og passe sit arbejde. Vi skal vide, hvad der sker.

Hvis det kræver yderligere ressourcer, er jeg som minister

indstillet på at se på det også. En gennemgang af gamle sager

må ikke

–

mens det står på

–

betyde et ringere tilsyn med vores

sundhedsvæsen.

Givet sagens karakter vil jeg også gerne nævne, at jeg i søndags

blev gjort opmærksom på en læge, som nu har fået frataget sin

Side 11

autorisation. I forbindelse med sagen skete der en

sagsbehandlingsfejl i styrelsen, som betød, at der ikke blev

grebet ind så hurtigt, som der burde. Det er præcis sådanne

sager, der skal gribes anderledes an fremover.

---oOo---

Med denne gennemgang kombineret med handlingsplanen skal

vi genskabe fuld tillid til, at Sundhedsstyrelsen kan løfte den

kerneopgave som tilsynet med sundhedsvæsenet og

sundhedspersonerne er.

Og dermed også, at vi ikke ser flere tilsynssager, hvor

Sundhedsstyrelsen har været for langsommelige i

sagsbehandlingen. For det er ikke acceptabelt.

Det videre arbejde med styrelsens handlingsplan skal gøre os

klogere på, hvordan vi skal tilrettelægge et fremtidigt effektivt

tilsyn. Borgerne skal trygt kunne gå til lægen med vished om, at

behandlingen er i orden.

I vil som sagt få præsenteret et politisk beslutningsoplæg til

sommer, som kan være udgangspunktet for vores videre

drøftelser af det fremtidige tilsyn.

Tak for ordet.