Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 12. marts 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMEER
Sags nr.: 1501238
Dok nr.: 1653887
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 25. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 554 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Daniel
Rugholm (KF).
Spørgsmål nr. 554:
’’Ministeren bedes redegøre for de risici for misbrug, der er for de tre typer af
substitutionsmedicin (metadon, buprenorphin og naloxon/buprenorphin), der
udleveres i substitutionsbehandlingen, herunder både i forhold til patientens
medicinindtag og i forhold til de samfundsmæssige risici som videresalg,
smugling etc.”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som
jeg kan henholde mig til:
”I substitutionsbehandlingen af personer med et stofmisbrug anvendes typisk
tre præparater: Metadon, buprenorphin og kombinationspræparatet bupre-
norphin/naloxon. Nedenfor er anført nogle af de risici, der kan være forbundet
med behandling af den enkelte person i forhold til det pågældende præparat
samt de samfundsmæssige risici.
Risici for misbrug i forhold til personen
Metadon
Metadon har en virkning i form af eufori (rusvirkning) og sedation (påvirkethed)
samt respirationsdepression (nedsætter åndedrættet). For at opnå påvirkethed
er der risiko for, at personer med et stofmisbrug anvender metadon i større
dosis end ordineret og i kombination med andre rusmidler. Personer i metadon
behandling anvender især yderligere metadon, benzodiazepiner (sove/nerve
medicin) og alkohol samt i et vist omfang heroin og morfinpræparater i kombi-
nation med metadonbehandlingen, for at opnå rusvirkning.
Der er risiko for forgiftning med død til følge både ved indtag af større dosis
end ordineret og ved kombination med sløvende rusmidler på grund af påvirk-
ning af åndedrættet, som også påvirkes negativt af sløvende rusmidler. Endvi-
dere er der risiko for udvikling af hjerterytme-forstyrrelse ved behandling med
metadon.
Buprenorphin
Buprenorphin har en virkning i form af eufori. Der indtræder ikke sedation og
der er kun en beskeden påvirkning af åndedrættet.