SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 552: Spm. om ministeren vil samle sine ministerkolleger, for at drøfte erstatningssystemet, i forhold til arbejdsskader, patientskader og sagsbehandlingstider m.m. med henblik på at sikre, at skadelidte borgere ikke kommer i klemme i systemet, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 16. april 2015

Enhed: Sundhedsjura og læ-

gemiddelpolitik

Sagsbeh.: DEPCRV

Sags nr.: 1501267

Dok nr.: 1686607

Vedr. supplerende oplysninger til svar på SUU alm. del spm. 552 om Pa-

tienterstatningens sagsbehandling

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg stillede den 25. februar 2015

stillet følgende spørgsmål nr. 552 (Alm. del) efter ønske fra Karina Adsbøl

(DF).

Spørgsmål nr. 552:

”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren vil samle sine ministerkolleger,

for at drøfte erstatningssystemet, i forhold til arbejdsskader, patientskader og

sagsbehandlingstider m.m. med henblik på at sikre, at skadelidte borgere ikke

kommer i klemme i systemet?”

Jeg besvarede spørgsmålet den 30. marts 2015. I forlængelse heraf har spør-

geren, Karina Adsbøl, ved mail ligeledes af 30. marts 2015 rettet henvendelse

til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og anført, at svaret ikke er korrekt.

Som begrundelse herfor er fremsendt et uddrag af en afgørelse fra Patienter-

statningen, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

”Arbejdsskadestyrelsen kan træffe afgørelse om erstatning for erhvervsevne-

tab i form af løbende ydelse med tilbagevirkende kraft. Det er derfor vores

praksis, at der ikke træffes afgørelse om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,

før Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelsen om erstatning for erhvervsev-

netab. Vi afventer derfor yderligere afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen, før vi

kan træffe afgørelse om eventuel erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og er-

hvervsevnetab.”

Af mit svar på spm. 552 fremgår blandt andet følgende:

”Patienterstatningen forelægger ikke sager om erhvervsevnetab for Arbejds-

skadestyrelsen – så af gode grunde venter Patienterstatningen ikke på noget

fra styrelsen. Patienterstatningen fastsætter selv tabet af erhvervsevne.”

Idet mit svar på spørgsmål 552 bygger på oplysninger afgivet af Patienterstat-

ningen, har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ved mail af 31. marts

2015 anmodet Patienterstatningen om en supplerende udtalelse om det anfør-

te misforhold.

Patienterstatningen oplyser på den baggrund ved mail af 9. marts 2015 blandt

andet, at man på tidpunktet for besvarelsen af spørgsmålet, bl.a. på baggrund

af en verserende debat i Jydske Vestkysten, som spørgeren også var involve-

ret i, lagde til grund, at spørgsmål 552 rejste en generel kritik af sagsbehand-

lingstiderne i enten en arbejdsskadesag eller en patienterstatningssag, og at

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 552: Spm. om ministeren vil samle sine ministerkolleger, for at drøfte erstatningssystemet, i forhold til arbejdsskader, patientskader og sagsbehandlingstider m.m. med henblik på at sikre, at skadelidte borgere ikke kommer i klemme i systemet, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Side 2

kritikken gik på, at Patienterstatningen ikke træffer afgørelse om erstatning,

fordi man generelt venter på Arbejdsskadestyrelsen.

Som følge af den efterfølgende henvendelse med bilag er Patienterstatningen

nu blevet opmærksom på, at der i det konkrete tilfælde er tale om en sag, som

både

er en arbejdsskadesag og en patienterstatningssag.

Patienterstatningen oplyser, at anslået 200 af de ca. 11.000 anmeldelser, som

Patienterstatningen modtager om året, angår både en arbejdsskade og en pa-

tientskade. Det vil altså sige sager, hvor en person er så uheldig først at blive

udsat for en arbejdsskade og derefter en patientskade under den efterfølgen-

de behandling i sundhedsvæsenet.

Om sammenstød mellem arbejdsskadesystemet og erstatningsansvarsloven

oplyser Patienterstatningen generelt, at når en arbejdstager først udsættes for

en arbejdsskade, og siden i forbindelse med behandlingen for arbejdsskaden

også får en patientskade, er arbejdsskadesikringsloven indrettet således, at

arbejdsskadeforsikringsselskabet skal dække ikke bare de direkte følger af ar-

bejdsskaden, men også de eventuelle skader, der måtte opstå ved den skade-

lidtes behandling i sundhedssystemet. Erstatning efter arbejdsskadesikringslo-

ven er altså primær og dækker forud for erstatning efter lov om klage- og er-

statningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, som er den lov, som Patienter-

statningen administrerer efter.

Højesteret har ved dommen U1995.843 fastslået, at reglen i arbejdsskadesik-

ringslovens § 55 (nu § 77) indebærer, ”at når et krav kan være omfattet af ar-

bejdsskadeforsikringsloven, er den skadelidte ikke berettiget til at forfølge sit

eventuelle krav efter erstatningsansvarsloven, før spørgsmålet om hans tilsva-

rende krav efter arbejdsskadeforsikringsloven er afgjort.” Det betyder ifølge

Patienterstatningen, at Patienterstatningen i den pågældende sag ikke bare

kan, men også skal afvente Arbejdsskadestyrelsens fastsættelse af erstatning

efter arbejdsskadesikringsloven, før Patienterstatningen kan tilkende eventuel

yderligere erstatning efter erstatningsansvarsloven.

Patienterstatningen oplyser videre, at erstatningsansvarsloven på nogle punk-

ter er mere favorabel end arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at der i sa-

ger, hvor der foreligger både en arbejdsskade og en patientskade, kan være

mulighed for yderligere erstatning end den, som skadelidte har fået efter ar-

bejdsskadesikringsloven for begge skader. Denne yderligere erstatning beteg-

nes som ”differenceerstatning”.

Når Patienterstatningen f.eks. kan tilkende skadelidte en godtgørelse for svie

og smerte uden at afvente Arbejdsskadestyrelsen, skyldes det således det

forhold, at erstatningsposten ”svie og smerte” ikke findes i arbejdsskadesik-

ringsloven. Tilsvarende findes erstatningsposten ”tabt arbejdsfortjeneste” ikke i

arbejdsskadesikringsloven, der alene dækker varige følger af arbejdsskaden

(varigt mén og erhvervsevnetab).

Når Patienterstatningen alligevel afventer den endelige afgørelse fra Arbejds-

skadestyrelsen om erhvervsevnetab efter arbejdsskadessikringsloven, inden

der træffes afgørelse om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, så skyldes det

ifølge Patienterstatningen, at Arbejdsskadestyrelsen kan fastsætte erstatning

Side 3

for erhvervsevnetab med et virkningstidspunkt, der ligger forud for afgørelses-

datoen. Før Patienterstatningen kender det tidspunkt, fra hvilket Arbejdsska-

destyrelsen tilkender erstatning for tab af erhvervsevne, kan Patienterstatnin-

gen derfor ikke opgøre erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste. Tabt arbejds-

fortjeneste ydes kun frem til den dato, hvorfra Arbejdsskadestyrelsens afgørel-

se erhvervsevnetab har virkning.

Patienterstatningen anfører på den baggrund, at det er korrekt, at Patienter-

statningen i disse særlige sager må afvente, at Arbejdsskadestyrelsen opgør

erhvervsevnetabet efter arbejdsskadesikringsloven, inden Patienterstatningen

kan tage stilling til spørgsmålet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter

sundhedslovgivningen.

Jeg kan henholde mig til det af Patienterstatningen oplyste. Jeg vil samtidig

beklage over for udvalget, at jeg ved mit svar af 30. marts 2015 alene rede-

gjorde for retningslinjerne for Patienterstatningens behandling af hovedparten

af de sager, som anmeldes til Patienterstatningen. Mit svar tog udgangspunkt i

de oplysninger, som jeg på daværende tidspunkt havde til rådighed om bag-

grunden for spørgsmålet.

Jeg vil dog gerne understrege, at de supplerende oplysninger ovenfor om-

handler en sagstype, der, som det fremgår, langt fra udgør hovedparten af Pa-

tienterstatningens sager, men kun ca. 2 %.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Camilla Rosengaard Villumsen