Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 26. november 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPFRE
Sags nr.: 1406028
Dok nr.: 1583476
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 20. oktober 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 55 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udval-
get.
Spørgsmål nr. 55:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på SUU alm. del spørgsmål 997 (2013-14)
oplyse, om svaret skal forstås sådan, at Sundhedsstyrelsens vejledning fra
2010 om behandling af patienter med akutte atypiske brystsmerter bliver fulgt i
de fem regioner? Og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, hvordan
Sundhedsstyrelsen og/eller regionerne sikrer, at vejledningen følges, herunder
sende udvalget konkrete eksempler på tilfælde inden for de seneste 5 år, hvor
det er blevet indskærpet, at vejledningen skal følges.”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der
oplyser følgende:
”Det fremgår af vejledningen, at den præciserer den omhu og samvit-
tighedsfuldhed jævnfør autorisationsloven, som alle læger skal udvise
ved de diagnostiske overvejelser i forbindelse med behandling af pati-
enter med atypiske brystsmerter.
Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at autoriserede læger har pligt til at
holde sig informeret om Sundhedsstyrelsens faglige vejledninger og
følge dem medmindre de særlige omstændigheder tilsiger, at de afvi-
ges.
Regioner/kommuner har som driftsherrer det overordnede ansvar for
den tilbudte behandling, herunder for behandlingens kvalitet.
Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at når styrelsen bliver opmærksom på,
at en vejledning ikke er fulgt, fx i forbindelse med et ligsyn eller en pa-
tientklage, så vurderer styrelsen, om der er grundlag for at rejse en til-
synssag mhp. den fremadrettede patientsikkerhed.
Når Patientombuddet har kritiseret en læge for behandlingen af en pa-
tient med atypiske brystsmerter informerer styrelsen rutinemæssigt al-
tid den kritiserede læge om, at styrelsen er blevet bekendt med afgø-
relsen og gør fx opmærksom på vejledningen om akutte brystsmerter
eller anmoder lægen om at redegøre for, hvordan lægen har ændret