Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1511270_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 23. marts 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPCLV
Sags nr.: 1501246
Dok nr.: 1671892
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 25. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggel-
se, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde
(V).
Spørgsmål nr. 547:
’’Kan ministeren oplyse, hvorvidt det er forventningen, at Region Hovedstaden
vil reducere Steno Diabetes Centers opgaver med patientbehandling?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet et bidrag fra Region Ho-
vedstaden, som oplyser følgende:
”Region Hovedstaden har en aftale med Steno Diabetes Center, der betyder,
at patienter med type 1 diabetes (primært fra kommuner i regionens planlæg-
ningsområde Midt) behandles på centeret.
Herudover er der indgået aftale mellem Steno Diabetes Center og Herlev og
Gentofte Hospital om behandling af patienter med type 2 diabetes.
Regionens samarbejdsaftale med Steno Diabetes Center udløber ultimo 2017,
hvor eventuelle ændringer i aftalen skal vurderes.
Region Hovedstaden er i gang med en revision af Hospitals- og Psykiatriplan
2020 og har derfor gennemgået alle de lægefaglige specialer for at vurdere,
om der er sket ændringer inden for det enkelte speciale, som betyder, at der
anbefales en anden organisering af specialet fremadrettet.
Regionsrådet godkendte det administrativt udarbejdede ændringsforslag på
møde den 3. februar 2015, og dette er nu sendt i bred høring. Der foreslås in-
gen ændringer i organiseringen af specialet endokrinologi på nuværende tids-
punkt.
Udviklingen i patienter med type 1 diabetes skal imidlertid analyseres nærme-
re med henblik på at vurdere behovet for at udvide antallet af behandlingsste-
der med insulinpumpebehandling.
For at sikre et kvalificeret planlægningsgrundlag fremadrettet igangsætter Re-
gion Hovedstaden derfor en analyse af det endokrinologiske speciale i foråret
2015.”
Jeg kan henholde mig til Region Hovedstadens oplysninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Cecilia Lawson Vinje