Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1507016_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Ministeren for sundhed og forebyggelse
Whiplashforeningen
Formand Susan Stick
Dato: 13. marts 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sags nr.: 1501602
Dok. nr.: 1665392
Tak for jeres henvendelse af 19. februar 2015. I henvendelsen henviser I til
Sundhedsstyrelsens bidrag til en besvarelse af SUU alm. del, spm. 337. Det er
jeres opfattelse, at svaret hovedsageligt handler om funktionelle lidelser gene-
relt, og ikke om de enkelte diagnoser.
I beskriver det som problematisk, at whiplashskadede får en ”udelukkelsesdi-
agnose” eller en ”fællesbetegnelse” som funktionel lidelse, når whiplash i
modsætning til funktionel lidelse er rubriceret som selvstændig diagnose i ICD-
10.
I skriver desuden, at tværfaglig behandling på f.eks. en tværfaglig smerteklinik
har bedre effekt end psykiatriske behandlingstilbud, at der er god erfaring med
forskellige muligheder for diagnosticering og behandling i andre lande, og at
forskning på området har fundet tegn på fysiske skader i forbindelse med
whiplash, der ikke kan påvises med de undersøgelsesmetoder, der anvendes i
dag.
Jeg har til brug for svar på jeres henvendelse indhentet nedenstående bidrag
fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Det er korrekt, at whiplash syndrom optræder i WHO’s diagnoseklassifikation
ICD10 under diagnosekoden DS134C. Betegnelsen funktionel lidelse er ikke
en diagnose men en samlebetegnelse for lidelser, herunder funktionelle syn-
dromer, som er kendetegnet ved vedholdende fysiske symptomer, der påvirker
funktionsevne og livskvalitet. Ved klinisk undersøgelse eller supplerende diag-
nostiske undersøgelser findes ikke en oplagt forklaring på symptomerne, og
hvis fysiske eller kropslige fund er til stede, forklarer de ikke symptomernes art
eller omfang på en tilfredsstillende måde. De funktionelle syndromer er lidel-
ser, der i diagnosemæssig sammenhæng klassificeres under kapitler vedrø-
rende forskellige lægelige specialer i diagnoseklassifikationen. Sundhedssty-
relsen finder ikke, at der i samlebetegnelsen funktionel lidelse ligger en vurde-
ring af, om en sygdom er fysisk eller psykisk.
Al lægelig behandling, og dermed også udredning og behandling af patienter
med whiplash syndrom, beror på en konkret lægelig vurdering. Det vurderes,
hvilken behandling en patient forventes at have gavn af ud fra det givne symp-
tombillede og de muligheder for behandling, der foreligger. Lægen skal drøfte
valgmuligheder samt fordele og ulemper ved behandlingen med patienten.
Lægen skal i den forbindelse udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Hvis pati-
enten oplever sig forkert udredt eller behandlet, er der mulighed for at kontakte
en patientvejleder i bopælsregionen for at få vejledning omkring rettigheder og
klagemuligheder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507016_0002.png
Side 2
I forhold til spørgsmålet om muligheden for at patienter med whiplash syndrom
fremover kan få udført en specifik undersøgelse, kan Sundhedsstyrelsen anfø-
re, at det i Danmark er regionernes ansvar at drive sygehuse og tilbyde rele-
vant udredning og behandling. Eventuel indførelse af nye udredningsmetoder
og behandlinger besluttes i regionalt regi og baseres på faglige vurderinger og
et videnskabeligt grundlag”.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup