SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om ministeren mener, at der er mørketal i forhold til narkodødsfald, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 12. maj 2015

Enhed: Primær Sundhed

Sagsbeh.: SUMEER

Sags nr.: 1501380

Dok nr.: 1700640

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 23. februar 2015 stil-

let følgende spørgsmål nr. 540 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-

byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina

Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 540:

’’Mener ministeren, at der er mørketal i forhold til narkodødsfald? Hvordan bli-

ver dødsfaldene registreret?”

Svar:

Antallet af narkotikarelaterede dødsfald opgøres på to måder; dels på basis af

oplysninger fra Statens Serum Instituts dødsårsagsregister, dels på baggrund

af den opgørelse over narkotikarelaterede dødsfald, som Rigspolitiet årligt

modtager fra de retsmedicinske institutter. De sidstnævnte baseres udeluk-

kende på dødsfald, hvor der er foretaget retslægeligt ligsyn, og retslægerne

finder, at der er tale om et narkotikarelateret dødsfald.

Jeg har indhentet følgende bidrag fra Sundhedsstyrelsen, hvortil jeg kan hen-

holde mig:

”Ved ethvert dødsfald, der sker i Danmark, udsteder en læge en dødsattest i

forbindelse med ligsynet. Dødsattestens side 1 indeholder formelle oplysnin-

ger til identifikation af afdøde, samt lægens erklæring om at døden er indtruf-

fet. Dødsattestens side 2 indeholder oplysninger om dødsårsager, dødsmåde

m.m.

Der skal angives mindst 1 dødsårsag på dødsattesten, men der kan angives

flere. Den vigtigste oplysning er den tilgrundliggende dødsårsag. Den tilgrund-

liggende dødsårsag er den dødsårsag, der startede det forløb, der i det enkel-

te tilfælde førte til døden. Eventuelt øvrige dødsårsager defineres som supple-

rende dødsårsager.

Når lægen har udstedt dødsattesten, indberettes denne elektronisk til Statens

Serum Institut, som efterfølgende bearbejder data, så man sikrer sig, at den

tilgrundliggende dødsårsag bestemmes korrekt og efter internationale regler

fastlagt af WHO. Dette gøres dels via det automatiske kodningsprogram AC-

ME (Automated Classification of Medical Entities), dels via specialister, som

manuelt validerer udvalgte grupper af dødsårsager. Den tilgrundliggende

dødsårsag er den dødsårsag, som kommer til at stå i dødsårsagsregisteret

som dødsårsag.

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om ministeren mener, at der er mørketal i forhold til narkodødsfald, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Side 2

I forbindelse med opgørelsen over narkotikarelateret dødsfald baseret på

Dødsårsagsregisteret anvendes den kodeafgrænsning (ICD-10), der er udar-

bejdet af medlemslande i EU i samarbejde med det europæiske narkotika-

overvågningscenter, EMCDDA. I denne afgrænsning over narkotikarelateret

dødsfald indgår ICD -koder for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyr-

relser forårsaget af brug af psykoaktive stoffer (F11-F12, F14-F16, F19), util-

sigtet fejlbrug med rusmidler eller medikamenter (X41, X42, X44), forsætligt

selvbeskadigelse (X61, X62, X64), samt forgiftning med rusmidler eller medi-

kamenter med uvis omstændighed (Y11, Y12, Y14), jf. tabel 1.

Tabel 1. Koder anvendt til opgørelsen over narkotikarelateret dødsfald fra Dødsårsagsregisteret

Tilgrundliggende dødsårsag

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af psykoaktive

stoffer

Utilsigtet fejlbrug med rusmidler

eller medikamenter

Utilsigtet fejlbrug af:

- narkotikum, psykodysleptikum eller psykotropt stof (X42)

- psykofarmaka, antiepileptika eller antiparkinsonmiddel (X41)

- andet eller uspecificeret lægemiddel eller biologisk stof (X44)

Forsætlig selvbeskadigelse med:

- narkotika og psykodysleptika (X62)

- psykofarmaka, antiepileptika og antiparkinsonmidler (X61)

- ikke specificerede lægemidler og biologiske stoffer (X64)

Forgiftning med rusmidler eller medikamenter,

uvis omstændighed

Eksposition for:

- narkotikum, psykodysleptikum eller psykotropt stof, uvis omstændighed (Y12)

- psykofarmaka, antiepileptika eller antiparkinsmiddel, uvis omstændighed (Y11)

- andet eller ikke specificeret lægemiddel eller biologisk stof, uvis omstændighed

(Y14)

(1)

(2)

ICD-10 koder

Opioider (F11), cannabinoider (F12), kokain

(F14), andre stimulanser (F15), hallucinogener

(F16), multipel narkotikabrug (F19)

X42

(1)

, X41

(2)

, X44

(1+2)

X62

(1)

, X61

(2)

, X64

(1+2)

Y12

(1)

, Y11

(2)

, Y14

(1+2)

I kombination med T-koder: T40.0-9 (Forgiftninger med opioider, kokain, hash og hallucinogener))

I kombination med T-koden T43.6 (Forgiftning med psykostimulerende stoffer med misbrugspotentiale)

De tal, som Sundhedsstyrelsen oplyser om narkotikarelaterede dødsfald, ba-

seret på dødsårsagsregisteret, vurderes ikke til at være behæftet med en usik-

kerhed, der kunne opfattes som et ”mørketal”. Der skal dog præciseres, at der

ikke findes en opgørelsesmetode, der indfanger ”samtlige dødsfald” blandt

”samtlige stofmisbrugere”. Der findes med andre ord ikke en overordnet døds-

årsagskode, der, som fx ved kræft, kunne danne basis for et udtræk fra Døds-

årsagsregisteret, og som ville omfatte samtlige stofmisbrugeres død.

Derfor må man, som Sundhedsstyrelsen gør i overensstemmelse med euro-

pæisk definerede udtræk, benytte sig af en gruppe dødsårsagskoder, som

skønnes at fange de væsentligste dødsfald. Da metoden i sin tid blev indført

på europæisk plan, var det i samarbejdet mellem medlemslandene og det eu-

ropæiske narkotikaovervågningscenter (EMCDDA) afgørende, at der kunne

opnås enighed om et antal dødsårsagskoder, hvor man i de europæiske lande

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om ministeren mener, at der er mørketal i forhold til narkodødsfald, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Side 3

følte sig rimelig sikker på, at koderne ville fange en kernegruppe af stofmis-

brugere, vel vidende, at der ikke var tale om samtlige.

Man kender ikke det præcise antal stofmisbrugere, og man kender derfor hel-

ler ikke hver og en af dem. Derfor ved man i sagens natur ikke, om enhver

stofmisbruger er levende eller død på et givent tidspunkt, endsige årsagerne til

død for samtlige.

Udover at udtrække særlige koder fra Dødsårsagsregisteret, kan man under-

søge dødsårsagen for de stofmisbrugere, der er kendt af behandlingssyste-

merne, og som er døde. Ved sådanne undersøgelser, som altså ikke er rutine-

statistikker men videnskabelige undersøgelser, ved vi, at der fremkommer

dødsfald, som hverken forekommer i udtrækket fra dødsårsagsregisteret eller i

Rigspolitiets opgørelse. Disse dødsfald har fortrinsvis årsager, som relaterer

sig til psykiske eller fysiske sygdomme. Det bør imidlertid understreges, at

man heller ikke ved denne metode kan komme frem til alle dødsfald blandt

samtlige stofmisbrugere, idet en betydende andel ikke har været i behandling

før de dør.”

Jeg har indhentet følgende bidrag fra Justitsministeriet, hvortil jeg kan henvise:

”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan henvise til Justitsministeriets tidligere besvarelse

af 31. januar 2014 af spørgsmål nr. 383 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses besva-

relse af 30. januar 2015 af spørgsmål nr. 209 (Alm. del) fra Folke-

tingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg vedrørende hen-

holdsvis grundlaget for Rigspolitiets iværksættelse af retslægelige

obduktioner og opgørelsen af narkotikarelaterede dødsfald.

Som det bl.a. fremgår af de pågældende besvarelser, er der i po-

litiet løbende fokus på udvikling og kvalitetssikring af den politi-

mæssige opgavevaretagelse på det retsmedicinske område.

Rigspolitiet har bl.a. på den baggrund udarbejdet en kundgørelse

om politiets opgaver ved dødsfald, som trådte i kraft den 15. maj

2013.

Rigspolitiets kundgørelse indeholder bl.a. en henvisning til

Justitsministeriets cirkulære nr. 254 af 22. oktober 1970. Af cirku-

læret fremgår, at der skal iværksættes retslægelig obduktion med

tilhørende retskemiske undersøgelser i alle tilfælde, hvor der af-

holdes retslægeligt ligsyn i forbindelse med dødsfald, som må an-

tages at stå i forbindelse med misbrug af euforiserende stoffer.

Det er Rigspolitiets vurdering, at politikredsene har stort fokus på

at kundgørelsens, herunder cirkulærets, retningslinjer følges.

Rigspolitiet vil også fremadrettet have fokus på, at politikredsene træffer

beslutning om iværksættelse af retslægelig obduktion i alle tilfælde, hvor

der afholdes retslægeligt ligsyn i forbindelse med dødsfald, som må an-

tages at stå i forbindelse med misbrug af euforiserende stoffer, samt når

politimæssige, herunder efterforskningsmæssige, grunde i øvrigt tilsiger

det.””

SUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om ministeren mener, at der er mørketal i forhold til narkodødsfald, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Side 4

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Erich Erichsen