Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1425800_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 26. november 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPFRE
Sags nr.: 1406127
Dok nr.: 1583471
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 20. oktober 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 54 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udval-
get.
Spørgsmål nr. 54:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på SUU alm. del spørgsmål 996 (2013-14)
sende udvalget konkrete eksempler på, at Sundhedsstyrelsen har ført tilsyn
med, om antallet af vagter de enkelte læger kan tage hos lægevagten udgør
en risiko for patientsikkerheden, og vil ministeren oplyse, hvor mange læger,
der de seneste 5 år er blevet pålagt konkrete tilsynsforanstaltninger som følge
af, at de har taget for mange vagter hos lægevagten?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der
oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at det er regionerne, der stiller vagt-
læger til rådighed for borgerne, og i denne forbindelse er ansvarlige
for kvaliteten af denne service.
Regionerne er efter sundhedslovens § 3, stk. 1, ansvarlige for, at
sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende fo-
rebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte pati-
ent. Regionernes myndighedsansvar omfatter blandt andet ansvar for
kvaliteten af patientbehandlingen. Dette gælder uanset, om den of-
fentligt finansierede behandling udføres i det offentlige system eller af
private ydere.
Den overvejende del af de private sundhedspersoner, klinikker m.v.,
der udfører lægelig behandling, udfører enten al eller en del af deres
lægelige virksomhed i en sammenhæng, der er reguleret af aftaler
med regionerne, Danske Regioner, eller efter overenskomst med Re-
gionernes Lønnings- og Takstnævn. Varetagelsen af myndighedsan-
svaret for kvaliteten i den sundhedsfaglige behandling påhviler regio-
nerne.
Det kan i øvrigt oplyses, at Sundhedsstyrelsen indtil videre ikke i for-
hold til konkrete vagtlægeordninger specifikt har ført tilsyn med, om
antallet af vagter, som de enkelte læger kan tage, udgør en risiko for
patientsikkerheden, da styrelsen ikke har været bekendt med forhold i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
denne sammenhæng, som pegede på patientsikkerhedsmæssige
problemer.
Sundhedsstyrelsens tilsynspligt efter sundhedsloven § 213 og § 215
er således i dag som udgangspunkt reaktiv. Det indebærer, at styrel-
sen ikke har pligt til at foretage en aktiv kontrol, hvis der ikke er oplys-
ninger, der indikerer, at der kan være tale om overtrædelser eller
mangler på det pågældende sundhedsområde/behandlingssted.
Hvis Sundhedsstyrelsen derimod måtte få oplysninger, som giver sty-
relsen grund til at formode, at en vagtlægeordning, sygehusafdeling
m.v. som følge af organiseringen af den sundhedsfaglige virksomhed
udgør en risiko for forringet sikkerhed for patienterne, skal styrelsen
foretage en nærmere undersøgelse af dette. Hvis formodningen viser
sig at være begrundet, iværksætter styrelsen sanktioner i nødvendigt
omfang.
Sundhedsstyrelsen kan i øvrigt oplyse, at styrelsen generelt er op-
mærksom på og drøfter arbejdsbelastning med de sundhedspersoner,
for hvem dette er relevant i forbindelse med tilsynet med udøvelsen af
deres faglige virksomhed. Sundhedsstyrelsen har ikke specifikke krav
til omfanget af vagtlægevirksomhed, men styrelsen kan oplyse, at
denne virksomhed ikke på grund af sit omfang må bevirke, at lægen
ikke udviser omhu og samvittighedsfuldhed i sit faglige virke i såvel
egen praksis som ved vagtlægevirksomheden og dermed vil udgøre
en risiko for patientsikkerheden.”
Jeg henholder mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Frederik Rechenback Enelund