Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1506936_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 13. marts 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMTK
Sags nr.: 1501208
Dok nr.: 1662944
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 23. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 539 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 539:
”Vil ministeren tage initiativ til, at lægehelikopternes mandskab udnyttes fuldt
ud, ved at der stilles ambulancer til rådighed, så mandskabet kan arbejde i
nærområdet, på de tidspunkter vejret ikke tillader, at der flyves med helikopte-
re.”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet Danske
Regioner om bidrag.
Danske Regioner har oplyst følgende:
”Folketinget besluttede i forbindelse med finanslovsaftalen for 2013, at regio-
nerne i Danmark skulle drive en national akutlægehelikopterordning med af-
sæt i de forsøgsordninger, der var gennemført i regionerne samt akutudval-
gets afrapportering vedrørende eventuel varig akutlægehelikopterordning. Med
dette afsæt fastlagde Folketinget rammen for regionernes løsning af opgaven.
Folketinget har ikke på noget tidspunkt tilkendegivet, at ordningen skulle udvi-
des til også at omfatte landbaseret transport. Der er således ikke noget i anbe-
falingen fra akutudvalget, og det opdrag Folketinget har givet regionerne, som
tilsiger, at der skal placeres udrykningskøretøjer på basen.
Alle regioner har et præhospitalt set-up, som sikrer løsningen af alle akutte
opgaver. Regionerne vurderer, at de nuværende rammer er fuldt tilstrækkelige
til at sikre borgerne en god og tryg løsning i tilfælde af akut sygdom eller ulyk-
ke. Her er akutlægehelikopteren et supplement.
Regionerne har vurderet det konkrete behov for landbaseret transport i forbin-
delse med akutlægehelikopternes baser. Regionerne er enige om, at det ikke
er hensigtsmæssigt, at lægen forlader helikopterbasen for at køre til et givent
skadessted. Vejret kan skifte med meget kort varsel, og besætningen vurderer
derfor kontinuerligt, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at flyve med heli-
kopteren, og det vil være meget uhensigtsmæssigt at komme i den situation,
at akutlægehelikopteren ikke vil kunne indsættes på akutte opgaver, hvis vej-
ret klarer op, fordi lægen ikke er til stede på basen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
På den baggrund har regionerne ikke planer om at udvide ordningen udover,
hvad der var forudsat fra Folketingets side.
Der skal endvidere gøres opmærksom på, at regionernes ambulancer er be-
mandet med ambulanceassistenter og ambulancebehandlere. Ingen regioner
har ambulancer bemandet med læger. Derimod har alle regioner selvstændige
akutlægebiler, hvor bilen med chauffør er til rådighed. Disse præhospitale ord-
ninger har de enkelte regioner haft i udbud, hvorefter de enkelte regioner har
indgået de ønskede aftaler. Såfremt der skal placeres akutlægebiler på heli-
kopterbaserne, skal regioner indgå særskilte aftaler med leverandørerne her-
om.”
Jeg kan henholde mig til Danske Regionernes bidrag.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Tove Kjeldsen