Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed:
Sagsbeh.:
Sags nr.:
Dok. Nr.:
Dato:
Sundhedsjura og lægemiddelpolitik
DEPFRE
1500958
1645539
13. februar 2015
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AB i
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 19. februar 2015, kl.
12-12.50.
[Samrådsspørgsmål AB lyder således:
”Samrådsspørgsmål AB Vil ministeren i et kommende lukket
samråd redegøre for, om der med lovforslaget L 93 om
fremtidsfuldmagter kan skabes mulighed for at gøre den enkelte
borgers skriftlige fremtidige behandlingsønsker bindende, så de
hverken kan ændres eller ignoreres af familie eller
sundhedspersonale? Med behandlingsønsker tænkes f.eks. på
donorkort og skriftlige ønsker vedr. fremtidig behandling eller
begrænsning af samme.”]
Jeg er blevet kaldt i lukket samråd i dag for at redegøre for
konsekvenserne på sundhedsområdet af et lovforslag fra
justitsministeren.
Jeg vil derfor indledningsvist forsøge at sætte rammer for
spørgsmålet, og for hvad vi skal drøfte i dag.
Jeg er sikker på, at I har forståelse for, at jeg som
sundhedsminister naturligvis ikke kan redegøre for det nærmere
indhold af lovforslaget. Jeg vil derimod redegøre for samspillet
og for de afledte konsekvenser, som lovforslaget får for mit
ressortområde.
Og det bringer mig til min forståelse af spørgsmålet:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Som jeg forstår spørgsmålet, er udvalget interesseret i at vide,
om lovforslaget medfører, at patienters skriftlige ønsker om
fremtidige behandlinger bliver bindende og altid skal
respekteres, f.eks. bestemmelser i donorkort.
Med andre ord – om lovforslaget sikrer, at familiemedlemmer
og sundhedspersonale ikke kan ændre patientens
tilkendegivelser.
Spørgsmålet handler om et emne, der ligger regeringen meget
på sinde: spørgsmålet handler – som jeg ser det – om patienters
autonomi, selvbestemmelse og medinddragelse.
Det er et mål for regeringen, at både patienter og pårørende i
øget omfang inddrages i beslutninger om behandling. Det har
betydning for et godt og tilfredsstillende forløb i
sundhedsvæsenet. Og for kvaliteten af behandlingen.
Spørgsmålet er derfor bestemt relevant.
Som reglerne er i dag, er det klare udgangspunkt, at patienten
skal give sit informerede samtykke til al behandling.
For mindreårige kan forældremyndighedsindehaveren dog i
visse tilfælde give samtykke på barnets vegne. Dette gælder for
børn under 15 år.
Og for varigt inhabile kan den nærmeste pårørende eller værgen
samtykke på vegne af patienten.
Reglerne findes i sundhedslovens kapitel 6.
Derudover findes en generel bestemmelse i sundhedslovens §
14 om, at personer, der efter lovgivningen er bemyndiget til at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
varetage en anden persons interesse, indtræder i patientens
retstilling for en række af sundhedslovens rettigheder.
Det er disse forskellige rettigheder, der er vigtige at se nærmere
på i forbindelse med lovforslaget.
Henset til den korte tid vi har, vil jeg undlade en længere tale og
nu gå over til besvarelsen af spørgsmålet.
Da spørgsmålet er forholdsvist teknisk, er det min opfattelse, at
mine embedsmænd kan give jer den bedste forklaring på
spørgsmålet.
Jeg vil derfor overlade ordet til afdelingschef Dorthe
Søndergaard.