Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1514736_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 30. marts 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPCRV
Sags nr.: 1501237
Dok nr.: 1676128
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 18. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 533 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane
Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 533:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. februar 2015 fra læge
Stig Gerdes angående behandling af bivirkninger efter HPV-vaccination, jf.
SUU alm. del – bilag 216. Ministeren bedes lægge vægt på den behandlings-
evidens, der henvises til i henvendelsen samt den skærpede informationspligt,
der henvises til i begge skrivelser.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.
Styrelsen oplyser følgende:
”Patienter udredes i sundhedsvæsnet på baggrund af de symptomer, som de
præsenterer. I nogle tilfælde er symptomerne karakteristisk for specifikke syg-
domme, mens billedet i andre tilfælde er mere ukarakteristisk, og på den bag-
grund kan kræve længerevarende udredning. I visse tilfælde er det – trods
grundig udredning- ikke muligt at stille en endelig diagnose.
En patient vil efter endt udredning blive tilbudt behandling ud fra gældende kli-
nisk praksis for den pågældende sygdom. I de tilfælde hvor en endelig diagno-
se ikke har været muligt, vil der ofte blive tilbudt symptomlindrende behand-
ling. En konkret behandling skal således altid baseres på en forudgående kli-
nisk vurdering, og igangsættelse ske i samråd med patienten.”
Om behandling med C-vitamin oplyser styrelsen bl.a.:
”C-vitamin virker som antioxidant hos mennesker i bestemte processer, og
man har derfor undersøgt effekten af C-vitamin som forebyggende middel mod
kræft og hjerte-kar sygdomme. Hidtil gennemførte undersøgelser har til dato
ikke kunnet påpege sådanne sikre sammenhænge.
Effekt af C-vitamin på inflammation, immunfunktion og bindevævsdannelse har
også været undersøgt, men her har man heller ikke kunne konkludere, at der
skulle være gunstig effekt af øget indtagelse af C-vitamin.”
Herudover oplyser styrelsen, at eftersom klinisk praksis indenfor al lægeviden-
skabelig behandling ændres over tid og til enhver tid bygger på nyeste tilgæn-
gelige viden inden for et givent område, er det væsentligt at forholde sig til den
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
nyeste viden på området. Den aktuelle lægevidenskabelige litteratur på områ-
det finder ikke overbevisende evidens for effekten af en sådan behandling
med C-vitamin, hverken på kræft, hjerte-kar sygdomme eller til generel styr-
kelse af immunforsvaret.
Med hensyn til informationspligten er der i korrespondancen henvist til vejled-
ning nr. 11052 af 2. juli 1999 om indførelse af nye behandlinger i sundheds-
væsenet. Følgende fremgår af punkt V om information og samtykke i vejled-
ningen:
”Ved
anvendelse af nye behandlinger, såvel i forskningsmæssigt regi, som
uden for et sådant, er der en skærpet informationspligt. Der henvises i denne
forbindelse til Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om in-
formation og samtykke mm”.
Af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og
samtykke mm. Fremgår bl.a. følgende:
”3.2
Informationens indhold
Oplysninger om helbredstilstand og behandlingsmuligheder omfatter alle for
patienten relevante oplysninger om helbred, sygdom, undersøgelsesmetoder,
forebyggelses- og behandlingsmuligheder, prognoser, risici, bivirkninger, kom-
plikationer, herunder senfølger, mulighed for pleje osv. Sundhedspersonen
skal informere om eventuelle andre fagligt ligeværdige behandlingsmulighe-
der.
Fyldestgørende information er betinget af god kommunikation mellem patient
og sundhedsperson. Informationen skal indeholde tilstrækkelig oplysning om
sygdomstilstand, behandlingsmuligheder, risici og bivirkninger mv., således at
patienten med mening kan tage stilling til behandlingsspørgsmålet. Oplysnin-
gerne og omfanget heraf må hvile på den gældende, gode faglige norm på
området.
I forbindelse med informationen skal sundhedspersonen tage udgangspunkt i,
at patienten ikke har nogen forudsætninger, og vurdere, hvad der er væsentligt
og relevant for patienten at vide. Herudover er sundhedspersonen naturligvis
forpligtet til at svare på spørgsmål og give yderligere information.
Der er tale om minimumskrav til informationen. Den enkelte patients særlige
situation kan bevirke, at yderligere information er nødvendig.
Sundhedspersonen har pligt til at give så megen information som er nødven-
dig for, at patienten kan overskue behandlingsforløbet samt eventuelle senføl-
ger af behandlingen.
Da patienten også skal have mulighed for at tage stilling til, om der overhove-
det ønskes behandling, skal der udover forskellige behandlingsmuligheder og-
så informeres om konsekvenserne af, at der ikke iværksættes behandling”.
Sundhedsstyrelsen oplyser i forlængelse heraf, at det er styrelsens opfattelse,
at der således er en skærpet informationspligt, hvis der er mangelfuldt læge-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
fagligt accepteret videnskabeligt grundlag for en tilbudt behandling. Den skær-
pede informationspligt indebærer, at informationen til patienten skal være eks-
tra omfattende med hensyn til blandt andet behandlingens karakter og at der
herunder specifikt skal gives information om, at der ikke er videnskabelig evi-
dens for effekten af behandlingen. Der er ligeledes en skærpet pligt til journal-
føringen af det informerede samtykke.
Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Camilla Rosengaard Villumsen