Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 20. februar 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMMSB
Sags nr.: 1500807
Dok nr.: 1647271
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 16. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 524 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem
Sara Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 524:
’’Vil ministeren tage skridt til ved hjælp af Lægemiddelregistret at få undersøgt
om flere af psykiaterens patienter er døde efter at have fået store doser og
forkerte blandinger af medicin, som foreslået af en pårørende og flere psyki-
atriforeninger (http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/02/01/180226.htm)?”
Svar:
Statens Serum Institut er dataansvarlig for Lægemiddelstatistikregistret, der
indeholder oplysninger om salg af lægemidler i Danmark. Jeg går ud fra, at det
er dette register, der henvises til i spørgsmålet.
Statens Serum Institut har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst, at
man ifølge § 11 i lov nr. 1040 af 3. september 2014 om apoteksvirksomhed
samt bekendtgørelse nr. 1175 fra 2011 om videregivelse af oplysninger fra
Sundhedsstyrelsens (nu Statens Serum Instituts) Lægemiddelstatistikregister
ikke kan videregive oplysninger om identificerbare læger og identificerbare
borgere direkte fra Lægemiddelstatistikregisteret til at brug for at få undersøgt
om flere af den pågældende psykiaters patienter er døde efter at have fået
store doser og forkerte blandinger af medicin.
Det følger dog af lov om apoteksvirksomheds § 11, stk. 4, at Statens Serum
Institut til Sundhedsstyrelsen kan videregive alle oplysninger om ordination af
afhængighedsskabende og antipsykotiske lægemidler, herunder oplysninger,
der identificerer receptudstederen ved personnummer, ydernummer eller lig-
nende, og oplysninger, der identificerer patienten ved personnummer, med
henblik på Sundhedsstyrelsens vurdering af konkrete receptudstederes ordi-
nationer.
Sundhedsstyrelsen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst følgende:
”Sundhedsstyrelsen overvåger lægers ordinationer af afhængighedsskabende
medicin og antipsykotika med henblik på at øge patientsikkerheden. Hertil
bruges blandt andet et IT-program til at screene de omfattende og detaljerede
lægemiddeldata, som månedligt opdateres med hjemmel i Apotekerlovens §
11 stk. 4. Data må højst gemmes ét år, jf. Datatilsynets tilladelse til Sundheds-
styrelsen til opbevaring af data.