Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1420587_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 14. november 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPMHE
Sags nr.: 1406546
Dok nr.: 1577271
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 20. oktober 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 52 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 52:
’’Hvad er ministerens holdning og forslag til eventuelle yderligere tiltag i forhold
til at øge beskyttelsen af sundhedspersonalet i Danmark ved mistanke/sager
om ebola?”
Svar:
Jeg kan henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 51 (Alm. del),
hvoraf det bl.a. fremgår, at Sundhedsstyrelsen netop har opdateret sine ret-
ningslinjer for håndtering af ebolavirus sygdom. Retningslinjerne beskriver
bl.a. hvordan vagtlæger, akutmodtagelser og ambulancer skal håndtere pati-
enter med mistanke om ebolasmitte.
Jeg kan herudover oplyse, at Sundhedsstyrelsen har været i løbende tæt kon-
takt med de to infektionsmedicinske afdelinger på henholdsvis Hvidovre Hospi-
tal og Århus Universitetshospital Skejby, der begge er godkendt til at modtage
patienter med mistænkt eller bekræftet ebolasmitte.
Sundhedsstyrelsen oplyser desuden, at den har været i tæt kontakt med regi-
onernes præhospitale beredskab med henblik på at sikre korrekt og
sundhedsmæssig forsvarlig håndtering, transport og behandling af personer
med mistanke om ebola. Der har i den forbindelse også været fokus på at sik-
re personlig beskyttelse og rengøring efter transport og behandling.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Mette Touborg Heydenreich