Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1504770_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 9. marts 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMBWI
Sags nr.: 1500968
Dok nr.: 1646188
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 11. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 519 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 519:
”Hvad er betingelserne for, at man kan udnytte patientmobilitetsdirektivet, når
et tysk hospital stærkt anbefaler, at man skal opereres for en tarmlidelse, der
kræver indlæggelse, og når det danske hospital ikke vil undersøge patienten,
som anbefalet af et andet, offentligt dansk hospital?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at reglerne for refusion af udgifter til hospitalsbehandling i
medfør af de danske regler, som implementerer direktiv nr. 2011/24/EU om
patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser
m.v. (patientmobilitetsdirektivet), er fastsat i sundhedslovens § 89 a og be-
kendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v.
(sygehusbekendtgørelsen).
Det er bl.a. fastsat i bekendtgørelsens § 31, stk. 2, at regionsrådet refunderer
udgifter til samme behandling eller lignende behandling, som patienten ville
være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen her i landet. Regionsrådets
refusion af udgifter til ikke-akut sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land er
som udgangspunkt betinget af, at patienten er henvist til sygehusbehandling,
jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 3. Sygehusbehandling, der kræver indlæggelse,
i et andet EU-land, kræver endvidere forhåndsgodkendelse, som hjemregio-
nen kan afslå, hvis den selv kan yde behandlingen inden for en passende frist.
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 517, er det sygehuset, som modta-
ger en henvisning, der på grundlag af henvisningens oplysninger vurderer det
konkrete behov for undersøgelse.
Det bemærkes, at en patient ikke er udelukket fra at anmode om en fornyet
vurdering af sin helbredstilstand og af, om der er indikation for en bestemt un-
dersøgelse eller behandling på et andet sygehus. En sådan fornyet vurdering
vil dog forudsætte, at patienten henvises på ny.
Det kan supplerende oplyses, at det ikke er en betingelse, at en henvisning er
udfærdiget af en dansk sundhedsperson. Generelt gælder det dog, at den på-
gældende sundhedsperson skal kunne sidestilles med den læge, tandlæge el-
ler anden sundhedsperson eller offentlig myndighed, der i Danmark kan give
en henvisning til en tilsvarende behandling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Afslutningsvis bemærkes, at regionens afgørelse vedr. refusion af udgifter til
hospitalsbehandling i medfør af de danske regler, som implementerer patient-
mobilitetsdirektivet, kan påklages til Patientombuddet.
Patienter kan søge vejledning om reglerne vedr. behandling i udlandet hos de
regionale patientkontorer, som også vejleder om muligheden for at klage til
Patientombuddet over regionens afgørelse.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Birgitta Bladt Winkler