Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1501598_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 27. februar 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPTR
Sags nr.: 1501122
Dok nr.: 1650279
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 512 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling
Bonnesen (MFU).
Spørgsmål nr. 512:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 4. februar 2015 fra House of Oli-
ver Twist A/S, jf. SUU alm. del – bilag 211, herunder de rejste problemstillinger
vedr.:
– sporbarhed og sikkerhedsfeatures, herunder den administrative og økono-
miske byrde
– fysiske begrænsninger med placering af advarsler og mærker på små varer/
produktpakker
– manglende proportionalitet mellem de foreslåede foranstaltninger og de
ønskede mål
– oplysninger på identifikatoren
– manglende plads på små pakker til f.eks. prismærkning
– behovet for at differentiere mellem de forskellige tobakskategorier
– ønsket om lige konkurrencevilkår
– sammenhæng med relevante produkter.”
Svar:
Som skatteministeren allerede tidligere har oplyst på lignende spørgsmål (bl.a.
i sine svar på SUU alm. del 212, 358 og 360), så er der i forbindelse med gen-
nemførelsen af artikel 15 og artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af
tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF, ned-
sat en arbejdsgruppe i EU-Kommissionen, hvor Danmark også deltager.
Som det bl.a. fremgår af de ovennævnte svar, så vil Danmark arbejde for en
løsning på tværs af medlemsstaterne, som er så enkel som muligt for både
virksomhederne og myndighederne. Det fremgår også af svarene, at regerin-
gen er opmærksom på de særlige produktions- og afsætningsforhold, der
gælder for nichetobaksprodukter i Danmark, og at regeringen vil arbejde for, at
erhvervslivets byrder ikke øges uproportionelt i forbindelse med indførsel af
tobaksvaredirektivets krav om sporbarhed og mærkning.
Jeg kan, i lighed med skatteministeren, oplyse, at der ikke på nuværende tids-
punkt kan siges noget om, hvor forhandlingerne i arbejdsgruppen omkring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
udmøntningen af bestemmelserne i tobaksvaredirektivets artikel 15 og 16 en-
der.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Thomas Richter