Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1506964_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 13. marts 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPTLAU
Sags nr.: 1500900
Dok nr.: 1656530
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 508 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine
Brix (EL).
Spørgsmål nr. 508:
’’Ministeren bedes redegøre for, om der er bestemmelser i lovgivningen, som
hindrer, at regionerne selv ansætter og er arbejdsgivere for de handicaphjæl-
pere, hvor respiratorbrugerne ikke er omfattet af servicelovens §§95 og 96
(med ret til selv at vælge eller være arbejdsgivere), i stedet for at overdrage
opgaven til private firmaer, samt - hvis dette ikke er tilfældet - redegøre for de
behandlingsmæssige fordele ved at overdrage opgaven til private firmaer frem
for selv at løse den?”
Svar:
Fra 1. juli 2015 får borgere, som modtager respirationshjælp efter sundhedslo-
ven og hjælp efter servicelovens § 95 eller 96, ret til selv at vælge arbejdsgiver
for hjælperne. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af SSU alm. del -
spørgsmål nr. 502, hvor jeg nærmere har redegjort for, hvilke borgere, der får
mulighed for at vælge arbejdsgiver for fælles hjælperordninger.
For så vidt angår respirationshjælp til borgere, som ikke samtidig modtager
hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96, er der som udgangspunkt ikke regler,
som hindrer, at regionerne selv ansætter og er arbejdsgiver for respirations-
hjælperene.
Regionsrådet kan imidlertid indgå aftale med en kommunalbestyrelse i regio-
nen om, at personer, som yder hjælp til en borger i medfør af §§ 42, 44, 83, §
84, stk. 1, eller §§ 85, 97 eller 118 i serviceloven, også yder respirationsbe-
handling efter sundhedslovens § 79, stk. 1, jf. § 88 b i sundhedsloven.
Med hensyn til en redegørelse for behandlingsmæssige fordele ved at over-
drage opgaverne med respirationshjælp til private firmaer, har jeg indhentet en
udtalelse fra Danske Regioner, som bl.a. oplyser følgende:
”Regionerne har planlægningskompetence i forhold til, hvordan de vil tilrette-
lægge og organisere forsyningen af ydelser efter sundhedslovens § 74.
At regionerne har valgt at organisere sig forskelligt i forhold til forsyning af
hjælpere til respiratorbrugere, som ikke er omfattet af servicelovens §§ 95 eller
96, beror på flere forhold.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Flere af regionerne dækker over et stort geografisk område, og ud fra nær-
hedsprincippet vil det være vanskeligt at ansætte lokale hjælperhold i alle dele
af regionen.
En af regionerne nævner specifikt, at regionen har overvejet at oprette eget
permanent hjælperkorps, men har fravalgt dette. Det lille antal regionalt funde-
rede ordninger kombineret med store geografiske afstande gør det vanskeligt
at opnå en tilfredsstillende ressourceudnyttelse ved en sådan ordning.
Regionerne har modsat kommunerne kun indsigt i borgerens behandlingsfor-
løb og har ikke detailkendskab til borgerens samlede situation. Derfor har nog-
le regioner valgt at lade hjælperholdet være forankret i kommunal regi, idet
kommunerne også varetager andre ydelser efter serviceloven for borgeren, li-
gesom kommunen har et stort lokalt kendskab.
Af andre fordele kan nævnes, at de private leverandører kan handle fleksibelt i
forhold til at stille hold og bemande holdene, de besidder know-how i forhold til
hurtig og effektiv rekruttering, og endelig er det også mere økonomisk fordel-
agtigt i forhold til prisen, end hvis regionen var ansættende myndighed.
For at sikre kvaliteten i regionens aftaler med de private firmaer indgår en lang
række krav til firmaernes behandlingsmæssige indsats overfor borgerne, her-
under om uddannelse af hjælperne, vikardækning m.m.
Det er generelt vurderingen, at behandlingen af borgere med hjælperordninger
bliver varetaget tilfredsstillende af de private firmaer.”
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Tove Laursen