Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 9. marts 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPPRR
Sags nr.: 1500906
Dok nr.: 1657008
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 507 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine
Brix (EL).
Spørgsmål nr. 507:
’’Ministeren bedes redegøre for, hvorfor respirationscentrene ikke samarbejder
om kravsspecifikation og udbud vedrørende respirationsudstyr, uddannelses-
programmer for og uddannelse af handicaphjælpere samt autorisationsbetin-
gelser for handicaphjælpere?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmodet om bidrag
fra Danske Regioner, der oplyser følgende:
”Regionerne arbejder struktureret med udvælgelse af områder til fællesudbud
inden for kliniske og ikke-kliniske områder. Der er allerede udpeget en lang
række områder for fællesudbud, og der udpeges løbende nye områder, her-
under om respirationsudstyr er velegnet til fællesudbud. Regionerne vurderer
ligeledes løbende, hvor det vil være hensigtsmæssigt at udvikle nærmere
samarbejdsrelationer.
Vedrørende uddannelse og uddannelsesprogrammer
I Sundhedsstyrelsens rapport fra 2012 ”Kronisk respirationsinsufficiens som
følge af neuromuskulære lidelser, thoraxdeformiteter m.v.” anbefales det bl.a.,
at respirationscentrene fortsætter og udvikler det igangværende samarbejde til
styrkelse af hjælperuddannelsen, herunder udarbejder fælles kvalitetsmål for
uddannelsen og standarder for den løbende kvalitetssikring.
Respirationscentrene afholder fælles møder, hvor der bl.a. søges en højere
grad af harmonisering af de kliniske rutiner centrene imellem.
I forlængelse af rapporten fra Sundhedsstyrelsen har Respirationscenter Øst
og Respirationscenter Vest udarbejdet fælles kvalitetsstandarder, samt evalu-
eringsplan for såvel hjælperuddannelse som tilsyn med denne. Respirations-
centrene arbejder således i fællesskab på målrettet at sikre såvel faglærte
som ufaglærte hjælperes kompetencer indenfor samme kvalitetsstandard. Dis-
se standarder evalueres næste gang i efteråret 2015.
Indenfor denne fælles kvalitetsramme har Respirationscenter Øst udarbejdet
et systematisk oplæringsprogram til brug i hjemmet og efterfølgende teoretisk
og praktisk eksamen i behandling, overvågning og ansvar. Tilsvarende er sty-