Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1506960_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 13. marts 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPTLAU
Sags nr.: 1500900
Dok nr.: 1653577
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 9. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 503 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 503:
’’Er ministeren bekendt med, at Respirationscenter Øst (RCØ) kun skulle have
inviteret 60 respiratorbrugere ud af samtlige respirationsbrugere på Sjælland til
informationsmøde om den nye lov om hjælperordninger til personer med kro-
nisk respirationsinsufficiens? Vil ministeren i bekræftende fald oplyse, hvad år-
sagen hertil er?”
Svar:
Som det fremgår af mit svar på SUU alm. del - spørgsmål nr. 429, så har Dan-
ske Regioner oplyst, at Region Hovedstaden har udliciteret respirationsopga-
verne til borgere, som udover respirationshjælp efter sundhedsloven har hjælp
efter servicelovens § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96. Det fremgår endvidere af
svaret på spørgsmålet, at ca. 50 ud af ca. 70 omfattede borgere i regionen be-
handles og serviceres via regionens rammeaftale. De resterende ca. 20 borge-
re er ikke overgået til regionens rammeaftale.
Region Hovedstaden har i anledning af nærværende spørgsmål supplerende
oplyst, at de ovennævnte ca. 20 borgeres forhold for så vidt angår valg af ar-
bejdsgiver for respirationshjælpere, ikke ændres som følge af § 88a i lov nr.
1537 af 27. december 2014 (Hjælperordninger til personer med kronisk respi-
rationsinsufficiens). Det er på den baggrund de nævnte ca. 50 borgere, som
har modtaget en invitation til informationsmøde.
Region Sjælland har oplyst, at borgere i regionen, som har respirationshjælp
efter sundhedsloven og hjælp efter servicelovens § 95, stk. 1 eller 2 eller § 96,
også i dag har mulighed for selv at kunne vælge arbejdsgiver for respirations-
hjælperne på tilsvarende vis, som det bliver muligt efter § 88a i den nye lov.
Region Hovedstaden har afslutningsvist oplyst, at ovennævnte invitation til in-
formationsmøde er udsendt sammen med et brev om, at regionen gerne vil
have besked om, hvorvidt borgeren ønsker at udtræde af regionens rammeaf-
tale, således at regionen får et overblik i forhold til planlægningen.
Formålet med informationsmødet var ifølge regionen at orientere om proces-
sen ved evt. overgang fra regionens rammeaftale, samt give borgerne mulig-
hed for at stille spørgsmål.
Jeg har noteret mig oplysningerne fra Danske Regioner, Region Hovedstaden
og Region Sjælland.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Tove Laursen