Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 11. november 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPKNI
Sags nr.: 1406022
Dok nr.: 1568982
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 16. oktober 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 46 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane
Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 46:
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Man kan ikke være både autoriseret
og alternativ" af 8. oktober 2014 på Danske Fysioterapeuters hjemmeside (se
under Politik & Organisation) og forholde sig til den kritik, som er rejst af bl.a.
Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Jordemoderforeningen og
Dansk Sygeplejeråd og herunder præcisere, hvad der ligger grund for ministe-
rens overvejelser og bevæggrunde i relation til en nyfortolkning af loven”.
Svar:
RAB-ordningen fra 2004 blev etableret med det formål at sikre en større sik-
kerhed for brugerne af alternativ behandling. En alternativ behandler, som øn-
sker en RAB-registrering, skal således opfylde en række uddannelsesmæssi-
ge minimumskrav krav, ligesom brugerne af en RAB-registreret behandler er
sikret en privat klageadgang hos den pågældende behandlers forening.
I artiklen på Danske Fysioterapeuters hjemmeside fra den 8. oktober 2014 re-
fereres der til Sundhedsstyrelsens brev til brancheorganisationerne af den 8.
april 2014, hvori Sundhedsstyrelen oplyser, at autoriserede sundhedspersoner
ikke samtidig kan være RAB-registreret. Til brug for min besvarelse har mini-
steriet derfor anmodet om bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgen-
de:
”Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at RAB-loven i sin tid blev til som et alternativ
til en autorisation – for på den måde også at kunne tilbyde de alternative be-
handlere en form for anerkendelse..
Et centralt formål med RAB-ordningen er, at forbrugerne har sikkerhed for, at
den alternative behandler har en sundhedsfaglig uddannelse bag sig, så for-
brugeren kan føle sig tryg ved behandlingen. En autoriseret sundhedsperson
forudsættes - qua sin sundhedsfaglige uddannelse - at have en særlig viden i
forhold til patientbehandling, og vedkommende er derved i stand til at udføre
en sikker patientbehandling.
Yderligere er der den pointe, at forbrugernes klagemuligheder allerede er va-
retaget igennem Patientombuddet for autoriserede sundhedspersoner. En ud-
videlse af ordningen til også at gælde for autoriserede sundhedspersoner vil