Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 20. februar 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMMSB
Sags nr.: 1500807
Dok nr.: 1640651
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 3. februar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 447 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 447:
’’Hvor mange frivillige aftaler har Sundhedsstyrelsen indgået med læger, og
hvordan stiller ministeren sig til Kammeradvokatens kritik af dette? Der henvi-
ses til
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/sundhedsstyrelsens-frivillige-aftaler-
erikke-lovlige/ ”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende bidrag fra
Sundhedsstyrelsen:
”Sundhedsstyrelsen fører ikke statistik over, i hvor mange sager Sundhedssty-
relsen har indgået en frivillig aftale med en autoriseret sundhedsperson. Heller
ikke i situationer, som beskrevet af Kammeradvokaten.
Kammeradvokaten har i sin redegørelse kritiseret denne praksis for ikke i til-
strækkelig grad at varetage sundhedspersonernes retssikkerhed. Kammerad-
vokaten påpeger, at ”det har betydning for adgangen til at administrere ved af-
tale, om parten (sundhedspersonen) befinder sig i en situation, hvor der er be-
hov for at give vedkommende den processuelle beskyttelse og de partsret-
tigheder, som vil følge af en anvendelse af forvaltningslovens bestemmelser,
og om disse bestemmelser vil være egnede til at give parten den ønskede be-
skyttelse.”
Kammeradvokaten anbefaler ud fra sin forvaltningsretlige gennemgang blandt
andet:
At Sundhedsstyrelsen ikke indgår frivillige aftaler med sundhedsper-
soner om at afstå fra en bestemt adfærd, men i stedet træffer afgørel-
se om at indstille en sag om f.eks. autorisationsfratagelse på det vil-
kår, at adfærden indstilles.
At Sundhedsstyrelsen formulerer håndfaste retningslinjer for konse-
kvenser af vilkårsovertrædelser.
At Sundhedsstyrelsen træffer afgørelser, når alle betingelser er til ste-
de for at træffe en sådan, i stedet for at indgå frivillige aftaler med
henblik på at nå samme resultat.