Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1501734_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 27. februar 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPDPT
Sags nr.: 1500821
Dok nr.: 1647550
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 29. januar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 434 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem
Sara Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 434:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange klager over Øfeldt-centrene Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse er bekendt med? Hvilke områder berører det, og
har ministeriet eller Sundhedsstyrelsen foretaget sig noget i anledning af even-
tuelle klager?”
Svar:
Indledningsvist skal jeg præcisere, at Øfeldt Centrene ikke er omfattet af Pati-
enterstatningens dækningsområde. Dette blev fastslået af Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse i et svar til udvalget den 17. marts 2011 (SUU
spørgsmål nr. 4 i forbindelse med vedtagelsen af sundhedslovens § 79, stk.
3). Den 3. juni 2014 (SUU spørgsmål nr. 766) bekræftede jeg over for udval-
get, at Øfeldt Centrene ikke er omfattet af Patienterstatningens dækningsom-
råde.
I samme svar bekræftede jeg ligeledes over for udvalget, at jeg på baggrund
af det foreliggende grundlag ikke har til hensigt at foretage regelændringer, så
patienter kan klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over behandlere
på Øfeldt Centrene, der ikke er autoriserede sundhedspersoner.
I svaret gør jeg ligeledes opmærksom på, at spørgsmål om erstatning for pati-
entskade ved Øfeldt Centrene kan afgøres af domstolene ved et civilt søgs-
mål. I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at ministeriet ikke er be-
kendt med omfanget af eventuelle civile søgsmål mod Øfeldt Centrene.
Til brug for besvarelsen har ministeriet indhentet bidrag fra henholdsvis Pati-
enterstatningen, Patientombuddet og Sundhedsstyrelsen.
Patienterstatningen oplyser, at:
”En søgning i Patienterstatningens register har vist, at der er modtaget én an-
meldelse om erstatning vedrørende behandling på Øfeldt Centrene. Det drejer
sig om en sag, der blev behandlet før ministeriets udmelding om, at Øfeldt
Centrene ikke er omfattet af Patienterstatningens dækningsområde. Sagen er
fra 2006, og patienten fik tilkendt 22.765 kr. i erstatning som følge af en fald-
ulykke under genoptræning, hvor patienten fik brud på højre hofte. Det blev
vurderet, at personalet ikke havde handlet efter erfaren specialiststandard ved
varetagelse af patientens sikkerhed i genoptræningsøvelsen.”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Patientombuddet oplyser, at:
”Patientombuddet ikke har modtaget klager over behandlingen på Øfeldt cen-
teret.
Det bemærkes hertil, at Patientombuddet har kompetence til at behandle kla-
ger over den sundhedsfaglige behandling, som foretages på Øfeldt centeret.
Det er dog en forudsætning, at der er tale om en behandling, der helt eller del-
vist er offentligt finansieret. Patientombuddet har haft denne kompetence siden
2011.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har derimod – ligesom det tidligere pati-
entklagenævn – alene kompetence til at behandle klager over den faglige virk-
somhed, der udføres af autoriserede sundhedspersoner. Så vidt det er Pati-
entombuddet bekendt, er Øfeldt centeret ikke bemandet med autoriserede
sundhedspersoner og derfor ikke omfattet af nævnets kompetence.
Patientombuddet kan tilføje, at det tidligere patientklagenævn har truffet afgø-
relse i en sag, hvor en patient i 2007 klagede over en kommunens afgørelse
om befordring i forbindelse med behandling på Øfeldt centeret. Patientklage-
nævnets afgørelse i sagen blev sendt til den pågældende kommune.”
Sundhedsstyrelsen oplyser, at:
”I perioden fra 2002 og frem til i dag har Sundhedsstyrelsen ikke modtaget
klager over behandlingen på Øfeldt Centrene.
Sundhedsstyrelsen modtag den 25. august 2014 en mail vedr. arbejdsskader
(rygskader) hos behandlerne på Øfeldt Centrene. Skader der, ifølge afsende-
ren, opstår som en konsekvens af de måder, behandlerne skal løfte patienter-
ne på som led i behandlingen. Af mailen fremgik det, at den også var sendt til
(og stilet til) Arbejdsskadestyrelsen.
Sundhedsstyrelsen kvitterede den 26. august for den modtagne mail og sva-
rede, at styrelsen opfattede mailen som en orientering af Sundhedsstyrelsen,
og at styrelsen ikke foretog sig yderligere.”
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har ikke foretaget sig noget i forbin-
delse med de ovennævnte klager, da de er blevet behandlet af den ansvarlige
myndighed og ikke har givet anledning til ændring af regler.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Dennis Pihl Thomsen