PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Enhed:

Dato:

Sygehuspolitik

27. januar 2015

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Besvarelse af samrådsspørgsmål F, G, H og I (talepapir)

Tak til spørgeren for de 4 samrådsspørgsmål om

udredningsretten, som jo et stort og vigtigt område, der ligger

regeringen meget på sinde. Vi vedtog udredningsretten som

noget af det første, da vi kom i regering. Og selvom spørgeren

og hendes parti stemte imod dengang, har jeg indtryk af, at det

også ligger spørgeren oprigtigt på sinde.

Jeg vil besvare de fire spørgsmål samlet.

Besvarelse af samrådsspørgsmål F:

[Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ikke agter at

foretage sig noget på baggrund af de officielle tal fra Statens

Serum Institut, der viser, at mere end hver tredje patient ikke

bliver udredt til tiden, som ellers lovet af regeringen?]

Det var et stort fremskridt for de danske sygehuspatienter, da vi

indførte udredningsretten 1. september forrige år. Der er tale

om en stærk og unik rettighed for patienten på et område, der

tidligere stort set har været overset i sundhedslovgivningen.

Udredningsretten indebærer – som bekendt – at regionen skal

give patienten et tilbud om at blive udredt inden for 30 dage,

hvis det er fagligt muligt. Hvis det ikke er muligt at udrede

patienten inden for 30 dage, skal patienten inden for samme

tidsfrist have en plan for udredningen – en udredningsplan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Hvis regionen ikke selv har kapacitet til at udrede patienten

inden for 30 dage, har regionen pligt til at søge andre

muligheder - fx andre regioners sygehuse eller private klinikker

og sygehuse.

Udredningsretten er altså en

ret

for patienten – og en

pligt

for

regionen.

Det er regionen, der har ansvaret for at ’holde hånd i hanke’

med det samlede udredningsforløb for patienten. Det vil sige

holde styr på alle prøvesvar, undersøgelser osv. sådan, at

patienten inden for 30 dage kan få be- eller afkræftet en

sygdom. Og få igangsat eventuel behandling. Det siger sig selv,

at for den enkelte borger og patient kan det være uoverskueligt,

selv at skulle holde styr på alt det.

Når man indfører en ny patientret som udredningsretten, er det

naturligvis vigtigt at sikre en monitorering, så vi overordnet kan

følge udviklingen, og som kan understøtte og give mulighed for

at identificere bedste praksis på sygehusene og i regionerne.

Regeringen og Danske Regioner var i forbindelse med

økonomiaftalen for 2013 enige om at etablere en

monitoreringsmodel for udredningsretten.

Monitoreringsmodellen, som baserer sig på

Landspatientregisteret (LPR), kom endeligt på plads i foråret

2014, og regionerne påbegyndte registrering 1. april 2014. De

første data fra monitoreringsmodellen blev offentliggjort medio

september 2014 og dækker 2. kvartal 2014, dvs. perioden fra 1.

april til 30. juni 2014. I forbindelse med offentliggørelsen fik

udvalget oversendt en orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

Tallene for 3. kvartal 2014, dvs. perioden 1. juli til 30. september

2014, blev offentliggjort 12. december 2014. Også her fik

udvalget oversendt en orientering.

I 2. kvartal 2014 er der registreret ca. 44.000 udredningsforløb i

modellen. I 3. kvartal er der registreret ca. 65.000

udredningsforløb. Regionerne er således blevet lidt bedre til

registreringen, men det er stadig meget små tal i forhold til det

samlede antal patienter.

Hvert kvartal er der ca. 500.000 unikke ambulante patienter i

sygehusvæsenet. Men det er jo ikke alle patienter, der henvises

til sygehuset, som er udredningspatienter. For at få antallet af

udredningspatienter skal fratrækkes:



patienter i kræft og hjertepakker

patienter i behandlingsforløb

patienter i kontrolforløb

patienter som møder op til screening

Vi kender ikke det eksakte tal for udredningspatienter. Et

forsigtigt bud vil være mellem 150.000 og 250.000 patienter pr.

kvartal.

Lad mig sige det, så ingen kan misforstå det:

Registreringsniveauet fra regionernes side er på ingen måde

godt nok endnu.

Der er registreret alt for lidt og alt for uensartet i regionerne.

Det er jeg ikke tilfreds med. Jeg har drøftet det med regionerne

og sagt, at det skal de tage fat på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

Hvad viser tallene så? Ser man på tallene for de registreringer,

der

har

fundet sted, så viser det sig, at det for 2. kvartal kun er

ca. 65 pct. af de patienter, der bliver henvist til et sygehus, som

bliver udredt inden for 30 dage. For 3. kvartal er tallet ca. 60

pct. Det er slet ikke tilfredsstillende i forhold til den ambition, vi

har om, at patienterne skal have hurtigere udredning.

Vi skal naturligvis være opmærksomme på, at udredningsretten

ikke skal sikre, at alle patienter udredes inden for 30 dage.

Der vil altid være patienter, som har så komplekse lidelser, at de

af faglige årsager ikke kan udredes inden for 30 dage. Og som

derfor skal have en udredningsplan.

Der vil også altid være patienter, der selv vælger at vente

længere. Fx fordi de ønsker at blive udredt på et bestemt

sygehus – typisk det sygehus, som deres egen læge har henvist

dem til. Også selvom det sygehus ikke kan udrede dem inden for

30 dage.

Samlet set er der altså følgende fire grupper af patienter:

1) Den første gruppe er de patienter, der faktisk udredes

inden for 30 dage.

2) Den anden gruppe er de patienter, der ikke udredes inden

for 30 dage, fordi det ikke er fagligt muligt.

3) Den tredje gruppe er de patienter, der selv vælger at

vente længere end 30 dage, fx fordi de som nævnt ønsker

at blive udredt på det lokale sygehus.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

4) Og endelig er der den fjerde gruppe, hvor regionen ikke

lever op til sin pligt og forsømmer at tilbyde udredning

inden for 30 dage.

Den gruppe, som vi kender omfanget af – med forbehold for den

ringe grad af registrering – er gruppe 1, dvs. de patienter, der

udredes inden for 30 dage. Det er den gruppe, der tæller de ca.

65 procent for 2. kvartal og ca. 60 pct. for 3. kvartal.

Regionerne vurderer, at en stor del af de patienter, som får at

vide, at de ikke kan blive udredt inden for 30 dage på det

sygehus, de er henvist til, alligevel vælger at blive udredt på det

pågældende sygehus. Men præcis hvor stor en del af de

resterende 35 pct. – ca. 40 pct. for 3. kvartal – gruppe 2 og 3

udgør, ved regionerne reelt ikke.

Målet er selvsagt, at de tre første grupper skal omfatte 100

procent af patienterne, og der er regionerne slet, slet ikke

endnu.

Det er baggrunden for, at jeg i oktober enkeltvis indkaldte de

fem regionsformænd til møde med mig i ministeriet, for at de

kunne redegøre for årsagen til den ringe registrering, og for

hvilke initiativer, de har sat i gang for at leve op til den pligt,

regionerne har i forhold til at sikre borgernes udredningsret. Jeg

har også drøftet sagen med Danske Regioners formandskab i

begyndelsen af november.

Mit indtryk fra møderne er, at de arbejder målrettet på at sikre

patienterne en hurtig udredning. De har iværksat en række tiltag

for at efterleve udredningsretten – både inden 1. september

forrige år og efter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

Men regionerne erkender også, at der til trods for indsatsen

fortsat er områder, hvor det p.t. ikke er muligt at give

patienterne et tilbud om hurtig udredning. Og at der derfor er

behov for at investere ekstra kræfter i at komme disse

flaskehalse til livs.

Lad mig overfor sundhedsudvalget give en kort redegørelse for

nogle af de tiltag, de fem regioner hver især har taget – og som

de fremadrettet vil tage.

Region Hovedstaden oplyser, at regionen har taget følgende

initiativer:



Etableret udbudsaftaler med private samarbejdsklinikker,



Udarbejdet aftaler om flytning og viderevisitering af

patienter mellem regionens hospitaler,



Og arbejdet med kapacitetsudvidelser, effektiviseringer,

opgaveglidning m.v. på de enkelte hospitaler.

Region Hovedstaden oplyser desuden, at de går i gang med

følgende initiativer:



Bedre samarbejde om henvisning fra praktiserende læger

(fx ift. at patienten er tilstrækkelig udredt inden

viderehenvisning til hospitalet),



bedre udnyttelse af kapacitet på regionens egne

hospitaler,



bedre udnyttelse af privat kapacitet,



Og fokus på bedre registreringspraksis.

Region Sjælland oplyser, at de bl.a. har taget følgende initiativer:



Regionen ombooker patienterne, hvis udredningstiden er

længere end 30 dage på det sygehus, patienten er henvist

til. Så vidt muligt ringer man op til patienten og giver et

hurtigere tilbud, hvis de i forbindelse med den oprindelige

henvisning hos egen læge har ønsket at komme på et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

bestemt sygehus, og dette sygehus aktuelt viser sig at

have lang ventetid.



Aftaler med private klinikker.

Derudover planlægger Region Sjælland følgende:



At skabe bedre kapacitetsudnyttelse, herunder også

yderligere inddragelse af privat kapacitet



Og fokus på bedre registreringspraksis.

Region Syddanmark har taget følgende initiativer:



Regionen har indført en bonusordning, som belønner

sygehusene for at indkalde til første undersøgelse inden

14 dage.



Regionen har øremærket midler til pukkelafvikling vha.

ekstra finansiering i 2014.

Derudover planlægger Region Syddanmark bl.a. følgende:



Styrket opfølgning– vha. journalaudits – på, om patienter

bliver udredt inden for 30 dage.



Derudover planlægger de øget fokus på bedre

registreringspraksis.

Region Midtjylland har taget følgende initiativer:



Regionen har afsat midler til pukkelafvikling,



Inddraget privat kapacitet



Og så har en igangværende Deloitte-analyse vedr.

kapacitetsanvendelse nogle konkrete anbefalinger vedr.

bedre kapacitetsudnyttelse på flere af regionens

sygehuse.



Kapacitetssøgende indsatser inden for en række specialer

(urologi, reumatologi, kardiologi),



Og patientinddragelse ift. at sikre optimale patientforløb

Derudover planlægger Region Midtjylland bl.a. følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8



At optimerere kontrolforløb,



At skabe bedre koordinering med almen praksis,



Og at sikre bedre monitorering.

Region Nordjylland oplyser, at de eksempelvis har taget

følgende initiativer:



De har afsat midler til pukkelafvikling,



Igangsat meraktivitetsprojekter



Og indgået aftaler med private aktører.

Derudover planlægger Region Nordjylland bl.a. følgende

fremadrettet:



Bedre fokus på kapacitetsanvendelse,



Og bedre overvågning ift. kapacitetsudnyttelse (regionen

har eksempelvis i november igangsat et bedre

overvågningssystem, så der på tværs af regionens

sygehuse (og de private sygehuse der er indgået aftale

med) er daglige, løbende opdateringer af kapacitet).

Det er initiativer, der først nu er sat i gang, og som derfor skal

have tid til at virke.

Mit indtryk af møderne med regionerne er, at udredningsretten

er et prioriteret område i regionerne, og at der trods

problemerne er et reelt politisk fokus på at sikre, at

udredningsretten efterleves. Fordi det følger af loven, at de skal

leve op til deres pligt, men også fordi regionerne faktisk gerne vil

yde deres borgere ordentlig service.

I forlængelse heraf kan nævnes, at vi i juli ændrede den

gældende vejledning på området for at skærpe regionernes

informationsindsats over for patienterne. Det fremgår nu af

vejledningen, at regionen – i de tilfælde, hvor det sygehus, som

patienten er henvist til, ikke kan udrede patienten inden for 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

dage – skal informere patienten om,

hvilket

sygehus, der kan

udrede patienten inden for fristen, samt

hvor

patienten skal

tage kontakt, hvis patienten ønsker at blive henvist til det

pågældende sygehus, hvis dette ikke allerede er sket.

Udover den allerede aftalte evaluering med regionerne har jeg i

sinde at følge sagen tæt, og fortsætte min samtale med de

enkelte regionsformænd for at følge op på udbyttet af de

søsatte og påtænkte initiativer.

Et af de områder, som jeg påtænker at følge tæt – bl.a. i mine

samtaler med regionsrådsformændene – er, at regionerne skal

sikre en bedre registreringspraksis og kapacitetsanvendelse

både i regionerne internt og på tværs.

Det er også vigtigt at få klarhed over omfanget af den gruppe af

patienter, der selv vælger at vente længere end 30 dage. I

økonomiaftalen for 2015 fremgår, at regionerne som led i

monitoreringen af udredningsretten skal supplere med

opgørelser over patienter, der gennem deres frie valg af sygehus

selv vælger en længere udredningsperiode [patientgruppe

3].

supplerende redegørelser fra regionerne offentliggøres sammen

med de nationale monitoreringsdata.

Jeg forventer, at regionerne fremadrettet vil have øget fokus på

efterlevelsen af patienternes udredningsret og som led heri

sikrer bedre registreringspraksis og på at redegøre for omfanget

af den gruppe af patienter, som monitoreringsmodellen p.t. ikke

registrerer, dvs. hvor patienten selv vælger at vente længere

end 30 dage på udredning.

---oOo---

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

Jeg vil nu gå videre til besvarelse af samrådsspørgsmål G, som

omhandler regionernes inddragelse af privat kapacitet.

Besvarelse af samrådsspørgsmål G:

[Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt regionerne efter

ministerens opfattelse inddrager privat kapacitet i tilstrækkelig

omfang i de situationer, hvor det er nødvendigt for at kunne

sikre hurtig udredning?]

Udredningsretten er sådan skruet sammen, at regionen skal

sikre, at patienten får et tilbud om at blive udredt inden for 30

dage. Hvis regionen ikke selv har kapacitet til at udrede

patienten inden for 30 dage, er det regionens pligt at søge andre

muligheder - fx andre regioners sygehuse eller private klinikker

og sygehuse.

Regionerne er således forpligtet til at bruge den ledige kapacitet

på private klinikker og hospitaler, hvis det offentlige

sundhedsvæsen ikke har kapacitet til at udrede patienten inden

for 30 dage.

Danske Regioner har oplyst, at regionernes anvendelse af

private leverandører i forhold til udredning og behandling er

steget med 10 procent det seneste år (fra 1. halvår 2013 til 1.

halvår 2014), som følge af anvendelse af private klinikker og

hospitaler i regionernes efterlevelse af retten til hurtig

udredning.

Et eksempel herpå er, at private leverandører nu står for hver

tiende MR-scanning og et stærk voksende antal CT- og

ultralydsscanninger.

Disse oplysninger fremgår af den udtalelse fra Danske Regioner

om regionernes brug af private aktører til at sikre hurtig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

udredning, som jeg den 1. oktober 2014 har oversendt til

udvalget i forbindelse med besvarelse af udvalgets spørgsmål

1020.

Regionerne har aktuelt indgået aftale med 89 private

leverandører inden for 20 forskellige specialer, og Danske

Regioner har indledt forhandlinger med Brancheforeningen for

Privathospitaler og Klinikker om aftaler indenfor: Kirurgi og

hjertesygdommer. Og arbejder på at indgå nye aftaler ift.:

Demens, allergi, astma, lungesygdomme, mave/tarmsygdomme

og hudsygdomme.

Regionerne har desuden aftalt, at de løbende meddeler Danske

Regioner, inden for hvilke specialer, regionerne har behov for at

trække på privat kapacitet.

Regionerne benytter sig altså i stigende grad af privat kapacitet,

hvor der ikke er kapacitet i det offentlige sundhedsvæsen. Det

er også det indtryk, jeg har fået på mine møder med regionerne.

Herudover er der også en række regioner, der selv har indgået

aftaler med private leverandører – eller har planer om det. Det

fremgår også af det svar på spørgsmål 1020, der er sendt til

udvalget.

Men hvis det viser sig, at der er ledig privat kapacitet på et

område, hvor der er kapacitetsproblemer i det offentlige, og

regionerne ikke anvender den, så er det ikke i orden, og så vil jeg

tage det op i mine videre drøftelser med regionerne. Privat

kapacitetsudnyttelse gennem anvendelsen af udbudsaftaler vil

generelt være et af de områder, som vil indgå i evalueringen af

udredningsretten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12

Men det er også vigtigt at være opmærksom på, at regionernes

benyttelse af privat kapacitet selvfølgelig kræver, at der er ledig

privat kapacitet inden for det relevante speciale eller

fagområde. Og det er altså ikke alle områder, hvor det er

tilfældet.

Tilsvarende er der også nogle udredningsforløb, der er så

komplicerede, at privatsygehuse ikke kan tilbyde alle relevante

undersøgelser.

---oOo---

Det leder mig naturligt videre til besvarelse af spørgsmål H.

Samrådsspørgsmål H:

[Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ikke ønsker

at give patienterne en reel udredningsret, hvor patienternes

sikres udvidede valgmuligheder, hvis det på regionernes

sygehuse ikke er muligt at udrede sygehuspatienterne inden for

30 dage, hvor det er fagligt muligt?]

Regeringen ønsker ikke at indføre en udredningsret, hvor

patienten

selv

står med ansvaret for sit udredningsforløb, og

hvor patienten

selv

står og skal finde et privat alternativ, hvis

regionen ikke har kapacitet til at udrede patienten inden for 30

dage. Hele formålet med udredningsretten er jo netop at gøre

det mere trygt for patienterne, som i situationen har nok at gøre

med at skulle forholde sig til sin sygdom.

Overordnet set handler det om, hvorvidt man – som regeringen

mener – ønsker, at det er fællesskabet, der sikrer, at alle får en

reel udredningsret, eller om det – som Venstre ønsker det – er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13

den enkelte, der selv er ansvarlig for at finde et relevant

udredningstilbud og holde styr på sit udredningsforløb.

Lad mig uddybe.

For det

første

vil forslaget om at lade det være op til patienterne

selv at holde hånd i hanke med deres udredning ikke

nødvendigvis sikre, at patienten får et reelt tilbud og en service,

der sikrer, at patienten bliver udredt. Det er nemlig, som nævnt,

ikke alle områder eller specialer, hvor der er privat kapacitet.

For det

andet

er regionerne allerede forpligtet til at inddrage

privat kapacitet og gør det i stigende omfang, som jeg også har

redegjort for.

For det

tredje

fralægger man sig muligheden for at kunne

udvikle den offentlige sundhedssektor, hvis man lader det være

op til de private på hvilke områder, de ønsker at bidrage med

udredningskapacitet.

Hvis man vil et stærkt fælles sundhedsvæsen – og det vil både

regeringen og de fleste danskere – så skal vi holde fast i, at

patienterne skal have det bedste tilbud og ikke selv skal være

ansvarlige for deres eget udredningsforløb. Det vil ikke mindst

ramme patienter, der har svært ved at overskue eller ikke har

ressourcerne til at tilrettelægge et – ofte kompliceret –

udredningsforløb.

Og det ønsker regeringen ikke. Regeringen ønsker at holde fast i,

at det er regionens ansvar at holde styr på patientens samlede

udredningsforløb. Som jeg slog fast i min indledning: Hurtig

udredning er borgerens ret – og regionernes pligt. Det handler

om at give patienterne et tilbud om at blive udredt – ikke kun en

mulighed for at vælge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14

Med Venstres forslag risikerer vi, at patienten bliver en

kastebold mellem forskellige afdelinger og hospitaler, og at

patienten selv får ansvaret for ”at finde hoved og hale” i

udredningsforløbet.

Venstres forslag om at give mulighed for at vælge privat er med

andre ord en hul rettighed for den enkelte patient. Det synes i

højere grad at sigte på privathospitalernes interesser end på

patienternes interesser.

---oOo---

Så er der til sidst samrådsspørgsmål I.

[Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt regeringen agter at

tage nogle initiativer på baggrund af de nye tal fra Statens

Serum Institut, der viser, at hele 72 procent af patienterne slet

ikke får en såkaldt udredningsplan eller får den for sent, når det

ikke er fagligt muligt at udrede patienten inden for 30 dage. I

Region Hovedstaden er det hele 94 procent af patienterne, der

ikke står med en udredningsplan inden for tidsfristen.]

Det kan jeg godt forstå, at spørger gerne vil vide. For hvis dette

var tilfældet, ville det jo være dybt problematisk.

Men det er ikke korrekt, at de offentliggjorte tal fra Statens

Serum Institut [2. kvartals-tal] viser, at 72 procent af patienterne

ikke får en udredningsplan eller får den for sent, når det ikke er

muligt at udrede patienten inden for 30 dage. Tallet, der

henvises til i samrådsspørgsmål ”I”, er en ”forsøgsindikator”, der

ikke er brugbar i den sammenhæng og som derfor heller ikke

indgår i modellen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 15

”Forsøgsindikatoren” fremgik heller ikke af den

skitsemonitoreringsmodel, som udvalget fik oversendt tilbage i

marts sidste år.

For at få et samlet overblik over de patienter, der har en

udredningstid længere end 30 dage skrev Ministeriet også i

”Faktaarket for monitoreringen af udredningsretten i

somatikken 2. kvartal 2014” på side 6 og jeg citerer:

”Monitoreringsmodellen, som der danner grundlaget for den

generelle monitorering, indeholder ikke årsagsforklaringer ift.

udredningsforløb, der overstiger 1 måned. Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse er i dialog med Danske Regioner om,

hvordan denne særlige problemstilling fremadrettet kan løses,

gennem fx lokale audits, stikprøvekontroller og øvrige analyser.”

[Afslutning]

Til afslutning vil jeg gerne understrege:

Vi må og skal holde fast i, at udredningsretten er en unik

patientret og et kæmpe fremskridt for patienterne – selvom der

stadig er udfordringer på enkelte områder – da hurtig udredning

jo er helt afgørende for samlet at sikre patienten et godt

behandlingsforløb.

Man kan spørge sig selv: ”Hvor meget er min behandlingsret

værd, indtil jeg ved, hvad jeg fejler?”

- Vi skal fastholde, at det er regionernes ansvar at sikre

patienterne hurtig udredning. At det er regionerne, der har

ansvaret for patientens samlede udredningsforløb. At vi ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 16

efterlader den enkelte patient alene med ansvaret for at få

sin egen sygdom udredt.

- Det er soleklart, at regionerne ikke er i mål med at leve op til

deres pligt i forhold til at sikre hurtig udredning. Det er godt

– det er helt nødvendigt – at der er taget initiativer i

regionerne. Men vi vil fra regeringen følge sagen tæt og

nærer ingen illusioner om, at problemet er løst.

- Regeringen og jeg har stort fokus på området som mine

møder med de 5 regionsrådsformænd dokumenterer. Og vil

som nævnt evaluere udredningsretten.

Jeg ser frem til en god debat. Tak for ordet.