Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 19. marts 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLS
Sags nr.: 1500634
Dok nr.: 1669129
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. januar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 427 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde (V).
Spørgsmål nr. 427:
’’Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af de patienter, der henvises af egen
læge eller privatpraktiserende psykiater til behandling af ikke-psykotiske lidel-
ser på psykiatrisk afdeling, som modtager egentlig behandling? Og vil ministe-
ren samtidig oplyse, hvor stor en andel af denne gruppe, der sendes tilbage til
egen læge eller privatpraktiserende psykiater efter indledende udredning på
psykiatrisk afdeling? Og endelig bedes ministeren oplyse, hvorfor denne grup-
pe, der sendes hjem efter indledende udredning/samtale, ikke lever op til krite-
rierne for behandling i psykiatrien?”
Svar:
For så vidt angår opgørelser over patienter med ikke-psykotiske lidelser, der
gennemgår udrednings- og behandlingsforløb i psykiatrien, så har Statens Se-
rum Institut oplyst, at det ikke vurderes muligt på basis af de relevante nationa-
le sundhedsregistre at lave præcise opgørelser på en retvisende og dækkende
måde.
Danske Regioner har ligeledes ikke tal for antallet af patienter med ikke-
psykotiske lidelser, der efter de er henvist fra egen læge eller privatpraktise-
rende psykiater til sygehuspsykiatrien, fortsætter i behandling. Men Danske
Regioner har indhentet tal fra regionerne, der viser, hvor stor en andel af
alle
henvisninger, der kommer videre til udredning eller behandling, og hvor mange
henvisninger som sendes tilbage til praktiserende læge.
./.
Af regionernes tilbagemeldinger fremgår det bl.a., at regionerne afviste mellem
cirka 0-20 pct. af henvisningerne til sygehuspsykiatrien i 2014. Afviste patien-
ter begrundes hovedsageligt med mangelfulde oplysninger, eller at patienter
falder udenfor målgruppen til specialiseret udredning eller behandling. Regio-
nernes tilbagemeldinger vedr. specifik håndtering af henvisninger til psykiatri-
en fremgår af bilag 1.
Danske Regioner oplyser videre, at en henvisning generelt set kan sendes til-
bage til almen praksis med henblik på præcisering, hvis den er ufuldstændig,
og ikke sandsynliggør, at patienten hører til i det specialiserede sundhedsvæ-
sen. Mens en lille gruppe af patienter kan sendes tilbage til almen praksis efter
en indledende afklarende samtale. Dette skyldes hovedsageligt, at patienten
ikke tilhører målgruppen for behandling i sygehusregi. Ofte vil visiterende over-
læge rådgive eller have dialog med henviser herom.