Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1509765_0001.png
Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLS
Sags nr.: 1500634
Dok nr.: 1659892
Dato:
BILAG 1
Svar på SUU alm. del spørgsmål 427
Specifik håndtering af henvisninger i regionerne
Region Syddanmark
Alle patienter indkaldes til en afklarende samtale med mindre patienten klart falder uden
for målgruppen for den regionale behandlingspsykiatri. Den visiterende læge vil vurdere,
hvorvidt problemstillingen kan håndteres af henvisende læge efter rådgivning fra specia-
list, og hvis dette er tilfældet vil visiterende overlæge give rådgivning til henviser enten
skriftligt eller i telefonisk dialog, afhængig af omstændighederne. I 2013 blev henholdsvis
9 % i børne- og ungdomspsykiatrien og 4 % i voksenpsykiatrien af henvisningerne sendt
tilbage til almen praksis, fordi patienten faldt udenfor målgruppen. Data er opgjort i for-
bindelse med Danske Regioners
benchmark
for 2013. Der er ikke nyere data, da 2014
endnu ikke er opgjort.
Region Midtjylland
Nuværende praksis i Børne- og Ungdomspsykiatrien er, at ingen patienter afvises. I vok-
senpsykiatrien afvises patienter i henhold til den fælles regionale henvisningsvejledning
vedrørende pakkeforløb i psykiatrien. Efter indførsel af udrednings- og behandlingsretten
tilbagevises ca. 9 % af henvisningerne i voksenpsykiatrien til almen praksis. Af disse tilba-
gevises ca. ¼ grundet mangelfulde oplysninger og ca. ¾ grundet, at patienten ikke er vur-
deret til at tilhøre målgruppen.
Region Sjælland
Patienter, der henvises til Psykiatrien Region Sjælland bliver visiteret i overensstemmelse
med bl.a. psykiatriens egne retningslinjer, samt den af Danske Regioner udarbejdede vej-
ledning. Dette medfører, at de henviste patienter indledningsvis vurderes på baggrund af
den skriftlige henvisning, og i denne proces afvises - ud over patienter, for hvem der fore-
ligger en ufuldstændig eller mangelfuld henvisning - patienter, der ikke hører til psykiatri-
ens målgruppe, f.eks. patienter med milde depressioner og voksne med angivet ADHD
uden ko-morbiditet. I tvivlstilfælde tages der fornyet stilling til, om patienten alligevel skal
ses i sygehuspsykiatrien. Af de indkomne henvisninger er ca. 16-23 procent blevet afvist i
2014.
Region Nordjylland
Henviste patienter der tilhører psykiatriens målgruppe visiteres til enten udredning eller
behandling. Visiterende sygeplejerske vurderer, om henvisningen indeholder tilstrækkeli-
ge oplysninger til, at visitering kan foretages. Hvis det vurderes, at der er behov for uddy-
bende eller supplerende oplysninger tages kontakt til henviser. Er henvisningen åbenlyst
udenfor målgruppen kontaktes henviser pr. telefon. Hvis henvisende part er enig heri,
annulleres henvisningen, ellers indkaldes patienten til en afklarende samtale. Hvis henvis-
ningen annulleres, sendes et brev til patienten. Er der tvivl, om hvorvidt patienten tilhører
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
psykiatriens målgruppe, indkaldes patienten til en afklarende samtale. Komplicerede hen-
visninger, hvor visiterende sygeplejerske er i tvivl om, hvilket tilbud patienten skal henvi-
ses til, drøftes med speciallæger og specialpsykologer. I 2014 afviste voksenpsykiatrien i
Region Nordjylland 0,8 procent af de eksterne henvisninger. 19,6 procent af de eksterne
henvisninger blev efter aftale med henviser annulleret.
Region Hovedstaden
Praktiserende læger og privatpraktiserende psykiatere kan henvise patienter til Region
Hovedstadens Psykiatri (RHP), hvis den psykiske lidelse har en kompleksitet og sværheds-
grad, som forudsætter behov for behandling i hospitalspsykiatrien. Alle elektive (dvs. ikke-
akutte) henvisninger modtages i Psykiatriens Centrale Visitation (CVI). Henvisning sker
primært med henblik på ambulant behandling, især pakkeforløb for ikke-psykotiske lidel-
ser. CVI vurderer, om patienten skal tilbydes behandling i hospitalspsykiatrien eller ej. Hvis
det på baggrund af henvisningsoplysningerne er muligt at afgøre dette, visiteres patienten
til behandling. Hvis dette ikke er muligt, enten fordi henvisningsoplysningerne er util-
strækkelige, eller fordi det ikke er muligt at afgøre, hvilken behandling patienten skal til-
bydes, foretages en vurdering af, om henvisningen skal tilbagevises med anmodning om
supplerende oplysninger, eller om patienten skal indkaldes til klinisk visitation i CVI. I
sidstnævnte tilfælde vil det som regel af henvisningen fremgå, at patienten har behov for
hospitalsbaseret behandling, men ikke hvilken.
Klinisk visitation foretages af speciallæger eller specialsygeplejersker, som er ansat i CVI.
Vurderingen af, om en patient tilhører målgruppen for den hospitalsbaserede psykiatri,
sker på baggrund af den fælles målgruppeafgrænsning der er udarbejdet i 2014 af regio-
nerne i fællesskab. Denne har RHP operationaliseret, så der sikres en så standardiseret
målgruppeafgrænsning som muligt.
CVI modtog i 2014 i alt 23.427 henvisninger. Heraf blev 5.669 henvisninger (24 %) afvist,
hvoraf skønsmæssigt 6-8 % skyldes utilstrækkelige oplysninger eller dobbelthenvisninger.
Ca. 1/4 af de henviste patienter vurderes i CVI ved klinisk visitation. Når patienter afvises,
sker det ud fra målgruppeafgrænsningen, hvor funktionsniveauet og/eller symptomer er
på et sådant niveau, at det vurderes, at patienten ikke hører til i hospitalspsykiatrien.
Side 2