Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1491861_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 30. januar 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPTFE
Sags nr.: 1500600
Dok nr.: 1635631
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. januar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 426 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra med-
lem af udvalget Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 426:
’’Ministeren bedes kommentere artiklen "Udgifter til medicin eksploderer" der
blev bragt i Jyllands-Posten den 23. januar 2015, herunder om regeringen vil
tage nogle initiativer til at sikre, at udgifter til medicin ikke fører til uhensigts-
mæssige fyringer og nedlæggelse af senge.”
Svar:
I forhold til regionernes økonomi kan det generelt oplyses, at rammerne for
den regionale økonomi aftales i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og
Danske Regioner. Rammerne vedrører, hvor mange midler regionerne har til
det kommende år (udgiftsniveau og finansiering), og hvor mange behandlinger
regionerne skal levere (aktivitet og produktionsværdi). Det er som udgangs-
punkt regionerne, der har ansvaret for at organisere og tilrettelægge vareta-
gelsen af driftsopgaverne i sundhedsvæsenet, herunder også behandlingen og
prioriteringen inden for de enkelte sygdomsområder. I løbet foråret indleder
regeringen forhandlinger med Danske Regioner angående en aftale om regio-
nernes økonomi for 2016.
Som det fremgår af artiklen, der henvises til i spørgsmålet, stiger udgifterne til
sygehusmedicin. Sygehusmedicin er en integreret del af behandlingen og det
regionale serviceniveau på lige fod med andre behandlingsteknologier mv.
Derfor er det også vigtigt, at sygehusmedicin indgår som en integreret del af
den samlede prioritering på det regionale sundhedsområde.
Hertil skal det bemærkes, at der den seneste tid er afsat milliardbeløb til sund-
hedsområdet både med aftalen om regionernes økonomi for 2015 (ca. 0,5
mia. kr.), med satspuljeaftalen (2,2 mia. kr.) og med finanslovsaftalen (6,5 mia.
kr.).
Det er naturligvis glædeligt, når der udvikles nye effektive lægemidler, som gør
det muligt at tilbyde patienterne en bedre behandling. De nye lægemidler er
dog ofte dyre, og derfor er det vigtigt, at vi har fokus på at håndtere medicin-
udgifter på hensigtsmæssig vis.
Ét af de værktøjer, der anvendes til at holde medicinudgifterne i ave, er afta-
lerne med lægemiddelindustriforeningen (Lif) om et loft over priserne på syge-
husmedicin. Ministeriet har sammen med Danske Regioner indgået en pris-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
loftaftale med Lif, der har indebåret en sænkelse af listepriserne på sygehus-
medicin med 2,5 pct. pr. 1. april 2013 samt pr. 1. april 2014. Aftalen er efter
ministeriets vurdering med til at sikre prisstabilitet og bidrager til et fornuftigt
udgangspunkt for rabatterne, der kan opnås via de udbud, som afholdes af re-
gionernes lægemiddelorganisation Amgros.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Thomas le Fevre