Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 30. april 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sags nr.: 1500849
Dok nr.: 1682616
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 22. januar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 423 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 423:
’’Kan ministeren oplyse, hvor mange midler der er afsat via satspulje og andre
midler til området for spiseforstyrrelser i de sidste 10 år, og hvad midlerne er
brugt til, samt hvor mange sengepladser det har givet?”
Svar:
Som det fremgår af mit svar på SUU alm. del spm. 423 af 17. februar 2015 er
der i satspuljeregi af flere omgange blevet afsat midler til en styrkelse af be-
handlingsindsatsen for personer med en spiseforstyrrelse. I svaret på SUU
alm. del spm. 423 opgør ministeriet, hvor mange penge satspuljepartierne i
perioden 2005-2015 har afsat til indsatsen overfor personer med spiseforstyr-
relser. Ministeriet oplyser samtidig i svaret, at der kan være afvigelser hvad
angår den konkrete anvendelse af midlerne, og at ministeriet derfor har anmo-
det Danske Regioner om bidrag.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har efterfølgende været i kontakt
med Danske Regioner. Danske Regioner har supplerende oplyst, at det ikke
er muligt at svare præcist på, hvor mange sengepladser, der som følge af
satspuljemidler mv. er oprettet i psykiatrien udelukkende til personer med en
spiseforstyrrelse.
Dette skyldes bl.a., at en styrkelse af behandlingsindsatsen ikke nødvendigvis
har betydet en oprettelse af flere sengepladser, idet der i lighed med somatik-
ken sker en omlægning af behandlingen, hvor patienter i højere grad behand-
les ambulant, når det er hensigtsmæssigt.
Jeg kan dog konstatere, jf. nedenstående tabel 1, at der i perioden 2004-2014
er sket en betydelig stigning i antallet af patienter, der er blevet behandlet for
en spiseforstyrrelse. Aktivitetsstigningen ses både for ambulante og stationæ-
re patienter.