Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 17. februar 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sags nr.: 1500849
Dok nr.: 1641704
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 22. januar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 422 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 422:
’’Hvordan vil ministeren sikre, at regionerne lever op til ansvaret om at sikre
den nødvendige behandling for mennesker med anoreksi?”
Svar:
Alle borgere, uanset sygdom, skal kunne få en god og rettidig behandling i
sundhedsvæsenet.
Med udrednings- og behandlingsretten i psykiatrien – der trådte i kraft 1. sep-
tember 2014 – sikrer vi, at psykiatriske patienter bliver omfattet af den samme
ret til hurtig udredning og behandling, som somatiske patienter har.
Regeringen vil som en del af sin prioritering af psykiatriområdet sikre bedre
styring og opfølgning med inspiration fra det somatiske område.
For regeringen er synlighed om resultater og bedste praksis i behandlingen en
væsentlig faktor til at drive kvalitet og effektivitet.
Med økonomiaftalerne for 2014 har regeringen således sammen med Danske
Regioner og KL aftalt en Synlighedsreform, der skal styrke fokus på sund-
hedsvæsenets resultater.
Endvidere igangsættes der i 2015 et arbejde om styring i psykiatrien. Arbejdet
skal munde ud i løsningsmodeller, der kan understøtte et øget styringsmæs-
sigt fokus på kvalitet, udveksling af bedste praksis og bedre ressourceanven-
delse i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser.
Endelig er der nedsat et fagligt udvalg om psykiatri, som kan sikre et vedva-
rende fokus på den faglige udvikling af psykiatriområdet i regionerne og kom-
munerne. Udvalget skal yde bred faglig rådgivning vedrørende indsatsen for
mennesker med psykiske lidelser og mennesker i risiko for at udvikle psykiske
lidelser.
Med ovenstående initiativer forventer jeg et øget fokus på kvaliteten i vores
sundhedsvæsen, herunder en større udbredelse af bedste praksis og ensar-
tethed i behandlingen.