Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 17. februar 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPKNI
Sags nr.: 1500743
Dok nr.: 1638795
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 21. januar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 408 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udval-
get.
Spørgsmål nr. 408:
’’Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. december 2014 fra Jan
Ammekilde vedr. behandling af hofteskader, jf. SUU alm. del – bilag 189.”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedssty-
relsen, som oplyser følgende:
”Indledningsvis
er det væsentligt at betone, at alle led i den menneskelige krop
fungerer i et samspil mellem ledflader og ledkapsel inklusiv de tilliggende led-
bånd (ligamenter). Det gælder for såvel hængselled som f.eks. knæled og an-
kelled og for kugleled som f.eks. hofteleddet, men ligamenternes betydning for
stabiliteten er naturligvis meget forskellig afhængig at leddets udformning.
Den medsendte reference af Greenwald og Haynes giver ikke grundlag for at
udtale sig om hofteleddets ledkapsel og ligamenter, da ledkapslen blev fjernet,
førend der udførtes belastningsundersøgelser af hofteleddets brusk.
En Girdlestone operation er en kirurgisk behandling, hvor man fjerner hele lår-
benshovedet uden at indsætte en erstatning. Operationen blev tidligere (før-
end hoftealloplastik kunne tilbydes, altså mere end 45 år siden) anvendt som
(sidste) behandling af patienter med svær slidgigt i hoften og udtalte smerter,
også i hvile. Det er korrekt, at man kan gå efter en sådan operation, men
gangdistancen er kort og med en massiv halten, da det opererede ben er 6-7
cm. kortere end det andet ben.
Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med og finder ikke på baggrund af det
fremsendte, at der er grund til at betvivle den eksisterende opfattelse af hofte-
leddets funktion.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.