Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1502852_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 3. marts 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPTLAU
Sags nr.: 1500479
Dok nr.: 1650618
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 15. januar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 393 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem
Sara Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 393:
’’ Vil ministeren redegøre for, hvordan man sikrer, at der er tilstrækkeligt man-
ge respiratorhjælpere, så borgere med hjemmerespirator altid har adgang til
hjælp - også hvis vedkommendes egen respiratorhjælper bliver syg? ”
Svar:
Danske Regioner har i anledning af ovenstående spørgsmål oplyst følgende:
”Regionen/sygehuset har ansvaret for at sikre forsvarlig overvågning af respi-
ratorpatienten. Denne forpligtelse er delegeret til arbejdsgiveren for den på-
gældende patient. Arbejdsgiver kan være vikarbureau, kommune, regionen el-
ler borgeren selv.
Respirationscentrene uddanner hold på minimum 6 personlige hjælpere til den
enkelte bruger. Hensigten er, at holdet skal være selvdækkende i forbindelse
med ferie, sygdom mv.
Hvis der undtagelsesvis er behov for yderligere bemanding, er der lavet for-
skellige ordninger - afhængig af hvem der er arbejdsgiver – til at sikre yderlige-
re vikardækning, men udgangspunktet er i alle tilfælde, at en vikar skal have
de nødvendige kompetencer til at overvåge den pågældende borger.
For borgere, hvor det er regionen, der er arbejdsgiver, vil det oftest være et vi-
karbureau, som leverer den fornødne vikarbemanding.
Skulle der i nødstilfælde opstå et behov, hvor det ikke er muligt at få vikarer
med rette kvalifikationer, er der mulighed for indlæggelse på enten lokalt sy-
gehus eller ved et af respirationscentrene.”
Uanset arbejdsgiver i den enkelte hjælperordning, er det regionerne, som har
det endelige ansvar for, at borgeren får den nødvendige hjælp og behandling
efter sundhedsloven, herunder også ved behov for vikardækning af hjælper-
ordninger.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Tove Laursen