Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1492458_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 3. februar 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPMWA
Sags nr.: 1500315
Dok nr.: 1628596
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 14. januar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 391 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 391:
’’Hvilke regler og krav i relation til at blive dækket af sygesikringen skal man
som dansk statsborger, der er førtidspensionist, leve op til, hvis man rejser på
en længere tur til udlandet med varighed under 6 måneder, f.eks. til Spanien?”
Svar:
Om en dansk førtidspensionists bevarelse af tilknytningen til den danske sy-
gesikring ved ophold over seks måneder i EU/EØS-lande eller i Schweiz, skal
jeg henvise til besvarelsen af SUU, alm. del, spørgsmål nr. 380.
For så vidt angår en dansk førtidspensionists bevarelse af tilknytningen til den
danske sygesikring ved ophold under seks måneder i EU/EØS-lande eller i
Schweiz, er der indhentet svarbidrag fra Patientombuddet. Patientombuddet
oplyser følgende:
En dansk statsborger, der modtager førtidspension og er dansk socialt sikret,
herunder dansk sygesikret i medfør af reglerne i EF-forordning nr. 883/2004
om koordinering af de sociale sikringsordninger, kan under et midlertidigt op-
hold i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz fortsat være dækket af den dan-
ske sygesikring.
Ifølge fast dansk praksis betragtes et ophold for at være af midlertidig karakter
ved ophold af indtil ét års varighed i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz.
Hvis borgeren ifølge reglerne i den danske CPR-lovgivning bliver registreret
som fraflyttet til udlandet, og det almindelige gule sundhedskort derfor inddra-
ges, er den pågældende borger berettiget til at modtage et særligt gult sund-
hedskort. Det særlige sundhedskort anvendes til at dokumentere, at den på-
gældende borger fortsat er dansk sygesikret og har ret til alle sundhedslovens
ydelser i Danmark, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 1067 af 14. november 2012
om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort, EU-
sygesikringskort m.v.
Det kan bemærkes, at CPR-lovgivningen hører under Indenrigs- og Økonomi-
ministeriets område.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Under opholdet, for eksempel i Spanien, har den pågældende borger ret til
den sygehjælp, der bliver medicinsk nødvendig under opholdet, men til udgift
for Danmark, jf. EF-forordningens regler om det blå EU-sygesikringskort og
sundhedslovens § 264. Hjælpen ydes på samme vilkår som til offentligt syge-
sikrede i det land, hvor den pågældende opholder sig. Hvis der er en vis
egenbetaling ved modtagelse af læge- eller hospitalsbehandling m.m. i op-
holdslandet, skal den dansk sikrede borger også selv betale denne egenbeta-
ling.
Der gælder andre regler for koordinering af offentlige sundhedsydelser, hvis
en pensionist modtager førtidspension fra to eller flere medlemslande, eller
hvis pensionisten begynder at arbejde i et andet land, og dermed blive omfat-
tet af regler om social sikring, herunder offentlig sygesikring som erhvervsaktiv
i det andet EU/EØS-land eller i Schweiz.
Den kan tilføjes, at EF-forordningen også indeholder regler om under hvilket
lands lovgivning en person skal være offentlig sygesikret i tilfælde, hvor en
person modtager en social pension eller tjenestemandspension fra et land
men flytter til et andet land.
Patientombuddet vejleder om EU-rettens koordineringsregler og reglerne om
at kunne forblive dansk sygesikret ifølge socialsikringsoverenskomster med
andre lande.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Mathilde Augusta Wahl