Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 4. februar 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sags nr.: 1500570
Dok nr.: 1633605
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 14. januar 2015 stil-
let følgende spørgsmål nr. 383 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane
Heitmann (V).
Spørgsmål nr.383:
’’Vil ministeren oplyse, om ministeren overvejer nye initiativer målrettet unge
selvmordstruede med henblik på at reducere antallet af selvmord blandt unge,
og i givet fald hvilke?”
Svar:
Regeringen er optaget af at understøtte, at børn og unge i Danmark har en høj
livskvalitet og en god mental sundhed. Dette med henblik på at forebygge mis-
trivsel, stress, angst og depression, som i værste fald kan føre til selvmord.
På sundhedsområdet er der igangsat en række tiltag med henblik på at styrke
børne- og ungeområdet, som dermed antageligt også vil have en afsmittende
effekt på antallet af selvmordtruede unge. Af disse tiltag kan jeg bl.a. fremhæ-
ve følgende:
Med satspuljeaftalen for 2013-2016 afsatte regeringen og den øvrige satspul-
jekreds i alt 26 mio. kr. til fremme af unges mentale sundhed. Satspuljen har til
formål at afprøve et program til undervisning af de sårbare elever på produkti-
ons- og erhvervsskoler. Undervisningen skal fremme elevernes trivsel og fore-
bygge angst- og depressionslidelser. Puljen er sekundært målrettet alle unge
på erhvervs- og produktionsskoler, hvor formålet er at forebygge, at mentale
helbredsproblemer opstår på lang sigt.
Med satspuljen for 2014-2017 samt med den ekstraordinære pulje på 2,2 mia.
kr. til psykiatrien afsatte regeringen og den øvrige satspuljekreds i alt 73 mio.
kr. til udbredelse af tværfaglige, udgående teams i børne- og ungdomspsyki-
atrien. Dette med henblik på at minimere risikoen for at børn og unge med
svære psykiske lidelser eller psykosociale vanskeligheder mister tilknytning til
skolen og dermed hverdagslivet.
Endvidere kan fremhæves, at regeringen har sat ambitiøse mål for danskernes
sundhed de næste 10 år. Målene har til hensigt at øge livskvaliteten blandt
danskerne. Målene skal være pejlemærker for en styrket tværsektoriel fore-
byggelsespolitik og en målrettet indsats for blandt andre børn og unge. Såle-
des omhandler et af disse mål en styrkelse af børns mentale sundhed i forhold
til at kunne udnytte potentialer, håndtere dagligdagsudfordringer, stress og
kunne indgå i sociale fællesskaber med andre mennesker. På den lidt længere